Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Hvidovre har ikke mistet troen på overlevelse

Det begynder at se rigtig svært ud for Hvidovre, der også selv kan mærke, at det spidser til i Superligaen nu.

Oprykkerne fra Hvidovre har haft en svær sæson i Superligaen, og meget tyder på, at det også bliver den eneste sæson, de får i den bedste danske række i denne omgang.

Der skal i hvert fald ske et mindre mirakel, hvis de skal overleve i Superligaen, men klubben har endnu ikke givet op i deres drømme om at spille i den bedste række i næste sæson også.

Der er stadig tro på overlevelse

Hvidovre fik en dårlig start på Superligaens nedrykningsspil, da de i den første kamp tabte med 3-1 på udebane mod Viborg, og de har derfor kun hentet 11 point i 23 kampe i denne sæson.

Nederlaget betyder også, at Hvidovre ligger på Superligaens sidsteplads, og de lige nu har 12 point op til Lyngby, der ligger på den rigtige af nedrykningsstregen med ni kampe tilbage at spille, så det begynder for alvor at se svært ud for dem nu.

Klubbens sportschef, Peter Lassen, er også godt klar over, at det ser svært for dem nu i forhold til at overleve i Superligaen, men han slår samtidig også fast, at så længe det stadig er en matematisk mulighed, så tror han på, at det kan lade sig gøre.

- Jeg har sagt hele tiden, vi skal vinde syv ud af ti. Der var heller ikke nogen, der troede på os, da vi rykkede op i Superligaen. Så længe det kan lade sig gøre, tror vi alle på det. Det er ikke meget mere end to-tre kampe, vi skal vinde, så er vi deroppe af. Men vi skal altså ramme en stime snart, hvis vi skal klare det.

- Jeg ved godt, det ser vanvittigt svært ud, men vi tror stadigvæk på det, og drengene tror stadigvæk på det, lyder det fra Lassen.

Førstemålmanden er på vej tilbage

Mens det har haltet lidt for Hvidovre i denne sæson, så har klubbens målmand, Filip Djukic, været et af lyspunkterne, da han i løbet af sæsonen har leveret nogle rigtig gode præstationer.

I vinterpausen blev Djukic dog ramt af en skade, hvilket var lidt af et slag for Hvidovre, men så har Adrian Kappenberger i stedet fået chancen i målet hos Hvidovre. Nu er Peter Lassen dog meget fortrøstningsfuld omkring, at Djukic snart kan være klar igen.

- Det ser rigtig fint ud. Han er på vej tilbage. Han har trænet med i løbet af sidste uge, og vi håber på, at han kan være med inde omkring holdet til kampen mod Randers FC, siger Lassen.

Sidste sommer forlængede Hvidovre kontrakten med Djukic, så den gælder for resten af denne sæson, men Lassen er også optimistisk i forhold til at lave endnu en forlængelse med den stærke målmand, der har betydet meget for klubben.

- Ham har jeg styr på - vi har også snakket sammen. Hvidovre betyder meget for Filip, det ved jeg. Men som jeg også sagde til ham, så selvom vi forlænger med ham, så vil vi ikke stå i vejen, hvis der kommer noget andet - det har han været alt for vigtigt for klubben til, lyder det fra sportschefen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder