Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Kevin Mensah forlader Brøndby - Jagter ny klub

Kevin Mensah skal på jagt efter en ny klub, når hans kontrakt med Brøndby løber ud, når 2024 bliver til 2025.

Der er ikke længere plads til Kevin Mensah i Brøndby, der vælger at sige farvel til deres tidligere anfører, når hans kontrakt med klubben udløber ved udgangen af denne måned.

Det betyder, at den rutinerede forsvarsspiller skal på jagt efter et nyt sted at spille, og her kan hans tidligere klub godt ende med at blive en mulighed for ham.

Skal Mensah tilbage til Viborg?

Kevin Mensah har spillet for Brøndby siden januar 2017, hvor han kom til klubben fra Esbjerg, og det nåede at blive til 157 kampe for klubben, hvor han nu næsten har været i otte år.

Det står dog helt klart, at det ikke bliver til mere for Mensah i Brøndby, da hans kontrakt udløber ved årsskiftet, og klubben har meddelt ham, at han ikke får den aftale forlænget, så den 33-årige forsvarsspiller skal på jagt efter et andet sted at spille fodbold i fremtiden.

Mensah har været hårdt ramt af forskellige skader, og når han samtidig er 33 år, er det nok ikke fordi, der kommer uendeligt med muligheder for ham. Han spillede som ung i Viborg, hvor han også fik sit store gennembrud, og han lægger selv ikke skjul på, at han godt kunne se Viborg som en attraktiv mulighed for ham.

- Det er jo klart, at jeg er født og opvokset i Viborg, og de spiller noget attraktiv fodbold. Jeg har fulgt klubben, lige siden jeg forlod den. Så i forhold til den grønne trøje, kløver-trøjen, vil der altid være et eller andet i mig, som er en fodboldromantikers drøm om at repræsentere den klub igen. Om det kommer til at ske nu, det ved jeg ikke. Det må tiden vise.

- Det er en god klub, og jeg har rigtig gode relationer til mange af de mennesker, der er der. Jeg nyder også at se dem spille fodbold den dag i dag. Så det må tiden vise, lyder det fra Mensah.

Ikke overrasket over afskeden

Det er fem måneder siden, Kevin Mensah blev ramt af en knæskade, og det var ikke første gang i hans tid i Brøndby, at han har været slemt skadet.

Det er selvfølgelig også en ærgerlig situation at stå i, når man nærmer sig kontraktudløb, og gerne vil forsøge at spille sig til en ny kontrakt i klubben.

Det kom altså ikke til at ske for Mensah, men det var ikke overraskende for ham. Han har vidst i noget tid, at han ikke ville få forlænget sin kontrakt.

- Jeg har kendt til det i noget tid. Jeg har vidst i fem/seks uger, at det ikke kom til at ske. Nu blev jeg skadet for snart fem måneder siden. Der var nogle af mine første tanker, om Brøndby måske kunne være villig til at hjælpe mig på vej videre i min karriere.

- Måske ville de være med til at forlænge aftalen i et halvt år for at hjælpe mig på vej. Men jo længere tid der så gik, og der ikke skete noget, blev det jo også sådan rimelig hurtigt skudt til hjørne.

    • facebook
    • twitter

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder