Den uruguayanske midtbanespiller, Emiliano Martinez, er klar til at forlade FC Midtjylland for at tage skridtet til en større klub.
Spillere fra Superligaen er de senere år begyndt at blive endnu mere interessante for klubber fra de store ligaer, og det forventes da også, at der er flere, der kommer til at tage et stort skridt i dette transfervindue.
En af de næste i rækken kan meget vel komme fra FC Midtjylland, hvor Emiliano Martinez banker gevaldigt på til et skifte af de helt store.
Sidste sommer hentede FC Midtjylland den uruguayanske midtbanespiller, Emiliano Martinez, i Bragantino fra Brasilien, da de først lejede ham, og siden vekslede de det til en permanent kontrakt, da de købte ham fri.
Den 23-årige Martinez blev hurtigt en profil på holdet hos FC Midtjylland, og i sidste sæson nåede han at spille 33 kampe for klubben, og her gjorde han rigtig godt opmærksom på sig selv med nogle rigtig gode præstationer.
Der har allerede været godt gang i rygterne om midtbanespillerens fremtid, da flere engelske klubber er blevet sat i forbindelse med ham. Tidligere har både West Ham og Everton været nævnt, og senest var det Luton, der lige er rykket op i Premier League, der blev nævnt som en mulig ny klub.
Alle rygterne er da også noget, Martinez selv har bemærket, og det er da også svært at undgå at forholde sig til for spilleren. I et interview med et uruguayansk medie lægger han da heller ikke skjul på, at han er klar til at tage det næste skridt i sin karriere og forlade FC Midtjylland.
- Siden jeg blev frigivet fra landsholdet, har jeg trænet og nydt tiden i Uruguay. På lørdag tager jeg tilbage til Danmark. I øjeblikket er jeg stadig i FC Midtjylland, og her venter jeg på en mulighed for at tage det næste skridt videre, lyder det fra Martinez.
Hvis FC Midtjylland skal sælge Martinez i denne sommers transfervindue, kan de også godt tillade sig at tage dem godt betalt for det, da han har kontrakt med klubben helt frem til sommeren 2027.
Det er ikke kun hos klubberne i England, de har lagt mærke til de gode præstationer, Martinez har leveret i FC Midtjylland. Det har de også hjemme i Uruguay.
I starten af denne måned blev midtbanespilleren nemlig udtaget til det uruguayanske landshold for første gang i hans karriere, og her fik han spilletid i deres to testkampe mod Nicaragua og Cuba.
Martinez var meget stolt af at være med på landsholdet, hvor han også var nervøs for at være med for første gang. Det var også en lidt atypisk måde, han fandt ud af, at han var udtaget til landsholdet.
- De kontaktede min bedstefar, fordi de ikke havde mit telefonnummer. De fik ret hurtigt fat i ham, og så blev jeg bekendt med udtagelsen efter.
- Jeg var nervøs, fordi det var første gang, at jeg var med, men jeg nød det virkelig. At blive trænet af Bielsa er noget, der gør mig stolt. Han sagde til mig, at jeg spillede en god kamp mod Nicaragua, lyder det fra ham.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies