Superligaen ligger stille i øjeblikket, og derfor laver vi en status på de forskellige hold, og dykker lidt ned i dem.
De første 17 runder i Superligaen er spillet, og ligaen ligger lige nu stille. Der er ikke blevet spillet kampe siden 13. november, og den første kamp i det nye år skal først spilles den 17. februar.
Det er selvfølgelig grundet VM i Qatar, at vinterpausen er så lang i denne sæson, men det giver heldigvis os muligheden for at lave en midtvejsstatus og dykke lidt ned i de forskellige hold.
Det er efterhånden en del sæsoner siden, OB har lavet et rigtig godt resultat i Superligaen. De senere år har det handlet mere om nedrykningsstregen, end det har handlet om topplaceringer, og det så også ud til at være tilfældet i starten af sæsonen.
På Fyn er målsætningen hvert år at komme med i top seks, men det er kun en enkelt gang, det er lykkedes for dem, mens strukturen i Superligaen har været på den måde, at der er blevet spillet et mesterskabsspil, som de seks bedste hold skulle være med i.
Da der var spillet fem kampe i Superligaen i den nye sæson, havde OB kun et enkelt point, og lå selvfølgelig placeret under nedrykningsstregen, og det hele så for alvor svært ud for de stribede, som heller ikke spillemæssigt havde fortjent mere end det ene point, de havde.
Endnu større blev skuffelsen, da de også kun nåede en enkelt kamp i pokalturneringen, hvor de blev slået ud af bundholdet i 1. division, Nykøbing FC, der vandt i straffesparkskonkurrence. Dermed formåede OB heller ikke at følge op på den flotte kampagne fra sidste sæson, hvor de var i pokalfinalen, og dog tabte til FC Midtjylland.
Efter de skuffende resultater og præstationer var der også en del spekulationer om OB’s træner, Andreas Alm. Medierne snakkede en del om fyring af ham, men klubbens fodbolddirektør, Björn Wesström, rystede aldrig på hånden, og han valgte at beholde Alm, som han havde stor tiltro til.
Superligaen: Silkeborg - Midtvejsstatus
Superligaen: FCK - Midtvejsstatus
Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning ikke at fyre Alm, for tingene blev vendt i OB. Efter det ene point i de første fem kampe fik OB endelig hentet sæsonens første sejr i sjette runde, hvor de vandt 1-0 hjemme over Horsens, og det blev fulgt op af endnu en sejr ude over Silkeborg i runden efter.
Træerne voksede dog ikke helt ind i himlen derfra, da de hjemme mod Viborg spillede foran omkring 12.500 tilskuere i runde otte, og her måtte de så forlade banen med et nederlag på 2-1.
Efterfølgende ventede endnu en hjemmekamp, denne gang mod FCK, og her var OB i hvert fald ikke favoritter. Der var igen rigtig mange mennesker på stadion, og her lykkedes det for OB at vinde med 2-1, hvor unge Yankuba Minteh blev matchvinder.
Derfra så OB sig ikke tilbage. De tabte ikke en eneste kamp i Superligaen resten af efteråret. Fynboerne røg ind i en ganske imponerende stime, der sluttede med en uafgjort ude mod Horsens i årets sidste ligakamp i november. Ni kampe uden nederlag var det blevet til.
OB var derfor et af de mest formstærke hold i Superligaen på det tidspunkt, og det rykkede da også for dem i tabellen, hvor de gik fra at være sidst, og så til nu hvor de ligger nummer fem, og kæmper for at blive en del af det kommende mesterskabsspil.
Der er dog hård kamp om pladserne, da OB ligger nummer fem, hvor de dog har samme antal point som Silkeborg på fjerdepladsen, men der er dog også kun tre point ned til Brøndby, der ligger nummer ti. Så der er mange hold, der byder sig til.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies