Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Optakt til 20. runde

Der venter en ny spændende runde i Superligaen, og der er nogle ting, du skal holde øje med i den kommende weekend.

Runde 20 skal spilles i Superligaen, og her klæder vi dig på til den kommende runde, og giver vores bud på, hvad vi skal have svar på i runden.

Hvem er stærkest i Herning?

Runden starter fredag aften, og her er der lagt op til noget af et topbrag i Superligaen, når FC Midtjylland spiller på hjemmebane på MCH Arene mod FCK.

Både FC Midtjylland og FCK har 39 point i Superligaen, og er placeret som nummer to og tre. De er et enkelt point efter Brøndby, der ligger nummer et i Superligaen, og det er derfor meget tæt i toppen af tabellen lige nu.

Der er derfor ingen tvivl om, at der er meget vigtige point på spil mellem de to klubber, når de mødes i rundens første kamp i Herning. Et nederlag kan nemlig betyde, at det tabende hold kommer fire point bag Brøndby i mesterskabskampen.

Det er svært at pege på, hvem der skal være favoritter i opgøret, men utvivlsomt er det dog nok, at der venter en rigtig spændende kamp, som i hvert fald den neutrale seer kan nyde.

Kan Brøndby holde fast i førstepladsen?

Brøndby har fået en rigtig god start på 2024, hvor det er blevet til to sejre i to kampe. Først slog de FC Midtjylland 1-0 på hjemmebane, og senest vandt de 3-0 på udebane mod OB.

De seks point betyder, at Brøndby har overtaget Superligaens førsteplads, hvor de ligger foran FCK og FC Midtjylland, og den placering skal de forsøge at holde fast i efter denne runde også.

Søndag eftermiddag spiller de på hjemmebane mod Vejle, og her skal der altså tre point på kontoen foran deres egne fans, ellers vil det være en skuffelse for dem.

Vejle kommer dog til kampen med selvtillid fra deres seneste kamp, hvor de vandt 2-0 på hjemmebane mod Silkeborg, og de har derfor kun to point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Kan Hvidovre drille Lyngby?

Det begynder at se rigtig svært ud for Hvidovre i bunden af Superligaen. Det gør det især, fordi de tabte 3-1 på hjemmebane mod Randers i forårets første kamp.

I den seneste runde så det ud til, at de skulle vinde over Viborg på hjemmebane, men gæsterne fik udlignet langt inde i overtiden til 2-2, så det endte med, at det blev til et point til hver.

Hvidovre har kun hentet otte point efter 19 kampe, og de har 12 point op til de hold, der ligger over nedrykningsstregen, så der skal i hvert fald hentes nogle sejre meget snart, hvis nedrykningen ikke skal være en realitet inden længe.

Et af de hold der ligger på 20 point, er Lyngby, og dem skal Hvidovre møde på udebane i denne runde. De skal have en sejr med hjem, hvis de skal bevare et lille håb om at spille Superliga i næste sæson også.

Kan OB rejse sig mod AGF?

Det startede godt for OB i 2024, hvor de slog Viborg på udebane i den første kamp, men de kunne ikke følge op på det i sidste runde, hvor de tabte 3-0 til Brøndby på hjemmebane.

Fynboerne har været elendige på hjemmebane i denne sæson, hvor det i de første ti kampe på eget græs ikke er blevet til en enkelt sejr, så det er måske endda en fordel for dem, at de spiller på udebane mod AGF i denne runde.

OB har brug for oprejsning efter nederlaget til Brøndby på hjemmebane, og de har også kun to point ned til Vejle under stregen, som det ser ud lige nu, så det er også noget, de skal tænke på.

AGF har hentet et enkelt point i årets første to ligakampe, og de er lige nu nummer fem, hvor der er ti point op til nummer tre, så hvis de skal være med i medaljekampen, skal der sejre på bordet.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder