Superligaen ligger stille i øjeblikket, og derfor laver vi en status på de forskellige hold, og dykker lidt ned i dem.
De første 17 runder i Superligaen er spillet, og ligaen ligger lige nu stille. Der er ikke blevet spillet kampe siden 13. november, og den første kamp i det nye år skal først spilles den 17. februar.
Det er selvfølgelig grundet VM i Qatar, at vinterpausen er så lang i denne sæson, men det giver heldigvis os muligheden for at lave en midtvejsstatus og dykke lidt ned i de forskellige hold.
De seneste år har Randers fået stabiliseret sig omkring en bedste halvdel af Superligaen. De har i hvert fald flere gange været med i mesterskabsspillet, når ligaen er blevet delt over i to efter grundspillet.
Der er selvfølgelig nok flere ting, der spiller ind, når man skal pege på, hvorfor det er begyndt at gå bedre for Randers, men en af årsagerne skal i hvert fald nok findes på trænerbænken, hvor Thomas Thomasberg er klubbens cheftræner.
Thomasberg har stået i spidsen for Randers siden sommeren 2018, og han har gjort et rigtig godt stykke arbejde. Han har leveret nogle rigtig fine præstationer, der især kulminerede i 2021, hvor det lykkedes for dem at vinde pokalturneringen, og de kom derfor ud og fik en ganske fin europæisk kampagne efterfølgende.
Træneren har også været sat i forbindelse med andre klubber, mens han har været i Randers. AaB var bl.a. meget interesseret i ham, men Randers afviste deres henvendelser. Thomasberg bliver nærmest nævnt hver gang, der skal skiftes træner i en dansk klub, men Randers har stadig kontrakt med ham frem til sommeren 2025.
Randers har også fået stabiliseret sig i Superligaen, hvor de har været et hold, der skulle tages seriøst de seneste sæsoner. Her har de været med i mesterskabsspillet flere gange, og de har også vist, at de kan drille de større hold og tage point fra dem.
Superligaen: Horsens - Midtvejsstatus
Superligaen: AGF - Midtvejsstatus
Denne sæson har dog ikke været helt så stabil for Randers. Det har indtil videre været lidt op og ned for dem i Superligaen, og det kan man da også godt se, hvis man tager et kig på, hvordan tabellen ser ud lige i øjeblikket.
Nu hvor ligaen er på vinterpause, har alle hold spillet 17 hold, og for Randers’ vedkommende har det budt på seks sejre, seks uafgjorte og fem nederlag. Superligaen har været en meget tæt affære i dette efterår, og derfor er deres 24 point da heller ikke helt skidt.
Det rækker nemlig til en nuværende placering som nummer seks i tabellen, og det er jo der, det er meget vigtigt at være med. Hvis de kan holde fast i den placering, skal de altså ud og spille med i mesterskabsspillet, når ligaen bliver delt over.
Der er dog stadig fem kampe tilbage af grundspillet, og der er langt fra noget, der er sikkert endnu. OB og Silkeborg, der ligger nummer fem og fire, har samme pointantal som Randers, og så er FCK også indenfor rækkevidde på tredjepladsen med deres 27 point.
Randers skal dog også holde et meget vågent øje med, hvad der sker under dem, for her er det også rigtig tæt. Lige under dem ligger FC Midtjylland med 23 point, AGF og Horsens med 22 point og Brøndby med 21 point, så det kan godt gå hen og blive rigtig spændende.
Det gælder om for dem, at de skal ud og skrabe nok point sammen til at holde fast i deres placering blandt de bedste seks, og de vil nok heller ikke være helt utilfredse med deres sidste fem kampe i grundspillet, hvor de skal møde OB, Lyngby, Viborg, AGF og AaB.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies