Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan gik 11. runde

Der er blevet spillet endnu en runde i Superligaen, og den kommer vi til at kigge lidt nærmere på her.

Det var 11. runde af Superligaen, der blev spillet i weekenden, så nu har alle hold mødt hinanden en enkelt gang, og vi dykker lidt ned i rundens højdepunkter her.

Vejle fik endelig point

Det var en forfærdelig start på sæsonen for Vejle, der efter de første ti runder i Superligaen endnu ikke havde fået point på kontoen, da de havde tabt alle ti kampe.

De skulle forsøge at komme på tavlen i weekendens runde, hvor de hjemme i Nørreskoven skulle spille mod oprykkerne fra AaB, og det endte med at blive en ret underholdende kamp mellem de to hold.

Vejle var foran 1-0 ved pausen, og kort inde i anden halvleg udbyggede de føringen til 2-0. Det lykkedes dog AaB at komme tilbage i kampen med to scoringer, så da der var spillet 90 minutter, var det endelige resultat 2-2.

Det var Vejles første point i Superligaen i denne sæson, og de har stadig problemer på tabellens sidsteplads, hvor der er syv point op til den rigtige side af nedrykningsstregen. AaB har nu 13 point, og ligger nummer ni.

Endnu en storsejr til FC Nordsjælland

I forrige runde hentede FC Nordsjælland en meget overbevisende sejr, da de hjemme i Farum spillede mod Brøndby, der blev sendt hjem med noget af en lussing på 4-1.

Det skulle de forsøge at følge op på i denne runde, hvor de tog til Haderslev for at spille mod Sønderjyske, og det endte da også med at gå ret godt for FC Nordsjælland.

Sønderjyske kom godt nok foran, da der kun var spillet ti minutter af kampen, men inden pausen havde FC Nordsjælland vendt kampen på hovedet, og var foran med 2-1, og i anden halvleg scorede gæsterne to mål mere, så de endte med at vinde kampen med 4-1.

Med de tre point har FC Nordsjælland nu 18 point efter 11 runder, og ligger nummer fem i tabellen. Sønderjyske har otte point, og det placerer dem som nummer 11 under nedrykningsstregen.

FC Midtjylland tabte for første gang

Efter de første ti runder i Superligaen havde FC Midtjylland endnu ikke tabt en kamp, og var også på en ret sikker førsteplads i ligaen.

Denne gang ventede der dog en svær opgave, da de skulle spille på udebane mod Brøndby, hvor de skulle forsøge at holde deres ubesejrede stime kørende.

Der var ikke spillet lang tid af kampen, da Brøndby kom foran med 1-0, og sådan stod det også indtil pausen. I anden halvleg var det også kun Brøndby, der scorede igen, og så vandt hjemmeholdet med 2-0.

Det var midtjydernes første nederlag i Superligaen i denne sæson, men de ligger stadig nummer et i ligaen med 24 point efter 11 runder, og Brøndby er stadig nummer seks med 18 point.

FCK missede gylden mulighed

Med FC Midtjyllands nederlag havde FCK en gylden mulighed for at spille sig kun et enkelt point efter midtjyderne i toppen af Superligaen.

Det kunne de gøre søndag aften, da de spillede på udebane mod Silkeborg, og det endte med at blive en ret underholdende kamp på Jysk Park.

Silkeborg kom hurtige foran med 1-0, og inden pausen stod der også 2-0 til hjemmeholdet. I anden halvleg kom FCK dog tilbage i opgøret, og de fik scoret to mål, så det endte med, at kampen sluttede 2-2.

Det ene point betyder, at FCK ligger nummer to i Superligaen med 21 point, hvor de nu har tre point op til FC Midtjylland på førstepladsen. Silkeborg ligger nummer fire med 19 point.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder