Der er blevet afviklet endnu en runde i Superligaen, og her kigger vi nærmere på, hvordan kampene gik i weekenden.
Runde nummer 13 i Superligaen er blevet spillet denne weekend, og her dykker vi lidt nærmere ned i de højdepunkter, der har været i løbet af kampene i runden.
Der var lagt op til det helt store brag i Brøndby i denne runde, da det københavnske Derby skulle finde sted på Brøndby Stadion mellem hjemmeholdet og FCK.
Der er ingen tvivl om, at det er den største kamp i dansk fodbold, men opgøret mellem de to hold i denne runde endte dog med at blive lidt af en fuser.
På banen blev der ikke spillet sprudlende fodbold, og begge hold så mest ud til, at de var bange for at tabe. Der blev ikke scoret nogle mål i kampen, der altså endte 0-0 med et enkelt point til hver.
Det ene point til hvert hold betyder, at FCK nu ligger nummer to med 25 point efter 13 runder, mens Brøndby er seks point efter dem med 19 point indtil videre.
Mens Derbyet i København blev en kedelig pointdeling, gav det FC Midtjylland muligheden for at spille sig tilbage på førstepladsen i Superligaen igen.
Der ventede dog midtjyderne en besværlig opgave, da de hjemme i Herning skulle tage imod AGF, der faktisk også havde muligheden for at ligge sig i spidsen af Superligaen, hvis de tog alle tre point.
Det blev en intens og tæt kamp, hvor det dog endte med en forholdsvis sikker sejr til FC Midtjylland på 2-0, hvor de fik scoret det sidste mål ret sent i kampen.
De tre point til FC Midtjylland betyder, at de nu har 27 point, og ligger nummer et i Superligaen. De har to point ned til FCK, og fire point ned til AGF, der ligger nummer tre.
Det har været en forfærdelig sæsonstart for Vejle, der forud for denne runde kun havde hentet et enkelt point i deres første 12 kampe, og var isoleret på sidstepladsen i Superligaen.
I denne runde skulle de på hjemmebane op imod Lyngby, der også ligger under nedrykningsstregen i Superligaen, så det var et vigtigt opgør med vigtige point på spil.
Og endelig kunne de juble i Vejle. Bundproppen endte nemlig med at tage alle tre point i opgøret, som de vandt med 2-0, og selvom det stadig ser svært ud for dem, giver det i hvert fald lidt håb.
Med sejren er Vejle nu på fire point efter de første 13 runder i Superligaen, mens Lyngby har ni point under nedrykningsstregen. Oppe over nedrykningsstregen ligger Sønderjyske med 11 point.
Hverken Viborg eller Sønderjyske har været de mest underholdende hold i denne sæson, men de leverede alligevel en ret underholdende kamp i denne runde.
De to hold tørnede sammen i Viborg, hvor hjemmeholdet med en sejr kunne komme tættere på top seks, og gæsterne med en sejr kunne komme længere væk fra nedrykningsstregen.
Der blev scoret en masse mål i løbet af de 90 minutter, og det var hjemmeholdet, der scorede flest. Viborg vandt kampen med 4-2, og tog de tre point.
Sejren betyder, at Viborg nu kun har to point op til en plads i top seks, mens Sønderjyske stadig kun er to point over nedrykningsstregen i Superligaen.