Der er blevet spillet endnu en runde i Superligaen, og vi giver dig derfor et overblik over, hvordan den er gået.
Det var 19. runde, der blev afviklet i den bedste danske række i weekenden, og her kan du se nogle af de højdepunkter, der har været i Superligaen i løbet af runden.
Inden runden blev sparket i gang, lå Brøndby nummer et i Superligaen efter deres sejr over FC Midtjylland i årets første ligakamp, og de skulle derfor forsøge at holde fast i den placering, da de skulle spille mod OB.
OB fik også en sejr i årets første kamp, da de slog Viborg, og derfor havde de også tanket selvtillid, inden de skulle møde Brøndby på hjemmebane søndag eftermiddag, men det gik ikke så godt for fynboerne.
Brøndby var generelt bare en klasse over OB, og gæsterne kunne gå til pause med en føring på 2-0, der i anden halvleg blev udbygget til 3-0, som også endte med at blive kampens resultat, og derfor ligger Brøndby stadig nummer et i Superligaen med et enkelt point ned til forfølgerne.
For OB betød nederlaget, at de stadig ikke har vundet på hjemmebane i denne sæson, hvor de indtil videre har spillet ti kampe på eget græs, og de har nu kun to point ned til nedrykningsstregen i bunden af tabellen.
Ved vinterpausen lå FC Midtjylland på førstepladsen, men de tabte altså til Brøndby i årets første kamp, og derfor lå de nummer tre, da de tog til Århus for at møde AGF søndag aften.
Det endte med at blive en vanvittig kamp, hvor AGF hurtigt kom foran med 1-0, nærmest på første halvlegs sidste spark fik midtjyderne udlignet til 1-1, og kort inde i anden halvleg kom FC Midtjylland også foran med 2-1.
Kort tid efter blev midtjyderne reduceret til ti mand, og med et kvarter tilbage blev de også reduceret til ni mand. På det efterfølgende straffespark udlignede AGF til 2-2, og det helt store dramatiske højdepunkt kom fem minutter inde i dommerens tillægstid, hvor Charles scorede sejrsmålet til 3-2 for FC Midtjylland, hvor de var to mand mindre end AGF på banen.
Sejren betyder, at FC Midtjylland stadig har snor i Brøndby i toppen af tabellen, hvor de på tredjepladsen kun har et enkelt point op til dem.
Efter både Brøndby og FC Midtjylland havde vundet, var det også nødvendigt for FCK, at de skulle have tre point, så de ikke faldt tilbage i tabellen.
De skulle mandag aften spille hjemme i Parken mod FC Nordsjælland, og det endte da også med, at de to alle tre point efter det, man nok vil kalde en pligtsejr til de forsvarende danske mestre.
FCK var foran med 1-0 ved pausen, efter Victor Claesson havde scoret, og i anden halvleg udbyggede Elias Achouri til 2-0, og da der ikke blev scoret flere mål, blev det så kampens resultat.
De tre point betyder, at FCK er nummer to i Superligaen med 39 point, hvor de har samme pointantal som FC Midtjylland på andenpladsen, og de har et enkelt point op til Brøndby på førstepladsen.
Vejle ligger under nedrykningsstregen i Superligaen, men i denne runde fik de dog for alvor kontakt med de hold, der ligger over dem.
Søndag eftermiddag spillede de på hjemmebane mod Silkeborg, og det endte med at blive en rigtig god oplevelse for hjemmeholdet, der kom foran med 1-0 kort før pausen, hvor Dimitrios Emmanouilidis scorede for Vejle.
Med ti minutter tilbage af kampen kom Vejle foran med 2-0 på mål af Raul Albentosa, og det blev kampens sidste mål, da Vejle endda også brændte et straffespark kort tid efter.
De tre point betyder, at Vejle nu har 18 point efter 19 kampe, og der er kun to point op til holdene over stregen, hvor både Viborg, Lyngby og OB ligger med 20 point.