Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan gik 21. runde

Der er blevet afviklet endnu en runde i Superligaen i weekenden, og vi giver et lille overblik over, hvordan det ser ud i den bedste danske række.

Det var 21. runde, der blev spillet i Superligaen, og vi kigger her på nogle af de højdepunkter, der har været i løbet af weekenden.

Silkeborg tabte igen

Silkeborg fik en dårlig afslutning på 2023, da de ikke vandt i årets sidste fem kampe i Superligaen, og her i 2024 har de ikke formået at komme bedre i gang, end de sluttede sidste år af.

Inden denne runde havde Silkeborg tabt deres tre første kampe i Superligaen her i foråret, og den stime skulle de forsøge at sætte en stopper for, da de spillede hjemme mod AGF søndag eftermiddag.

Det blev dog til endnu et nederlag til Silkeborg, der tabte med AGF, og det betyder, at de nu er på fire nederlag i træk, og deres plads i top seks er endnu ikke helt sikker forud for grundspillets sidste runde.

OB hentede nemlig tre point i Vejle efter en fremragende kamp, og der er derfor kun tre point mellem Silkeborg på 6. pladsen og OB på 7. pladsen. Men hvis fynboerne skal overhale Silkeborg, kræver det dog, at de henter tre point og +5 i målscore på dem i næste runde.

FCK bankede Lyngby

David Nielsen er tilbage som træner for Lyngby, og der ventede en rigtig svær kamp for dem i hans comebackkamp, hvor de skulle på besøg hos FCK i Parken.

Det endte dog også med, at den store effekt af trænerskiftet udeblev, og i de sidste minutter af første halvleg lavede FCK tre mål, så de kunne gå til pause med en føring på 3-0.

Midt i anden halvleg fik FCK scoret en gang mere, så det endte med, at de vandt kampen med 4-0, og David Nielsen fik altså ikke den start i Lyngby, han havde ønsket sig.

Nederlaget betyder, at Lyngby stadig kun er et enkelt point over nedrykningsstregen, mens FCK holder snor i FC Midtjylland og Brøndby i toppen af tabellen, så de ikke stikker af fra dem.

Brøndby sikrede sig tre sene point

Da Brøndby gik på banen ude mod Viborg søndag aften, havde FCK allerede vundet deres kamp, og derfor var det dem, der på det tidspunkt lå nummer et i Superligaen.

Brøndby havde muligheden for at overtage førstepladsen, hvis de tog point mod Viborg, og efter 35 minutter kom gæsterne også foran med 1-0, som også var stillingen ved pausen.

I anden halvleg så det også længe ud til, at det skulle blive det endelige resultat, men Viborg fik udlignet i det 90. minut, og så var det lige pludselig uafgjort, der så ud til at blive slutresultatet.

Tre minutter inde i dommerens tillægstid lykkedes det dog for Brøndby at score igen, og så endte kampen altså 2-1 til Brøndby, som lagde sig på Superligaens førsteplads med den sejr.

FC Midtjylland er stadig nummer et

Rundens sidste kamp blev spillet mandag aften, og det var Randers, der på hjemmebane spillede mod FC Midtjylland, der ved kampens start lå nummer tre i tabellen.

De havde dog kun to point op til Brøndby på førstepladsen, så en sejr til dem ville betyde, at de holdt fast i deres førsteplads, mens Randers med en sejr kunne holde et minimalt håb om at spille sig i top seks i den næste runde.

Midt i første halvleg bragte Oliver Sørensen FC Midtjylland foran med 1-0, og den stilling holdt både til pausen og resten af kampen, så midtjyderne tog de tre point.

Det betyder, at de igen er på førstepladsen i Superligaen, med et point ned til Brøndby og tre til FCK, mens Randers har udspillet deres chance for top seks, og har kun tre point ned til nedrykningsstregen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder