Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan gik 31. runde

Den næstsidste runde i Superligaen er næsten blevet afviklet, og vi kommer her til at kigge på, hvordan pinsens kampe er gået.

Runde 31 i Superligaen er blevet spillet i weekenden, og vi giver dig her et overblik over nogle af de højdepunkter, der har været i løbet af runden indtil videre.

Tirsdag aften spiller AGF på hjemmebane mod FCK, så resultatet fra den kamp er ikke blevet taget med i den gennemgang, vi laver her.

Brøndby ligger nummer et nu

Inden denne runde gik i gang, lå Brøndby nummer to i Superligaen, og der ventede dem en vigtig kamp mandag eftermiddag, hvor de på udebane skulle på besøg hos Silkeborg.

Det startede rigtig godt for Brøndby, der kom foran med 1-0 efter 18 minutter, og få minutter senere blev deres føring udbygget til 2-0, og den stilling fik lov til at stå frem til pausen.

I anden halvleg var Brøndby ikke så imponerende, men det var Silkeborg heller ikke, og der blev ikke scoret nogle mål i de sidste 45 minutter, så det blev til en sejr til Brøndby på 2-0.

De tre point betød, at Brøndby lagde sig op på førstepladsen, og så var der pres på FC Midtjylland, inden de skulle ud i deres kamp på udebane mod FC Nordsjælland i Farum.

Midtjyderne greb ikke chancen

Med en sejr i Farum kunne FC Midtjylland igen overtage førstepladsen i Superligaen, men der var lagt op til, at det skulle være en svær kamp, da FC Nordsjælland også stadig kunne nå at blive danske mestre.

Det var dog op ad bakke for FC Midtjylland fra start, da de lige pludselig var bagud med 3-0 allerede i første halvleg, men inden pausen fik de reduceret til 3-1.

I anden halvleg lykkedes det for midtjyderne at komme på 3-3, og i kampens slutfase var der chancer i begge ender, men der kom ikke flere scoringer, så det blev også slutresultatet.

Der var dog ingen af holdene, der for alvor kunne bruge det ene point til noget. FC Nordsjælland kan nemlig ikke længere vinde det danske mesterskab, mens FC Midtjylland ikke længere kan afgøre det selv. De er nummer to med samme pointantal som Brøndby, der dog har en bedre målscore.

OB ligner for alvor en nedrykker

Det blev en god oplevelse for hjemmepublikummet på Odense Stadion, da OB søndag eftermiddag vandt sæsonens første hjemmesejr, da det blev til 2-0 mod Randers.

Sejren havde stor betydning for deres tro på overlevelsen, da de røg over stregen med de tre point. Det var dog med samme pointantal som Lyngby, der skulle spille hjemme mod Viborg mandag eftermiddag.

Viborg kom foran med 1-0, og var faktisk foran længe, men til sidst leverede Lyngby en fremragende slutspurt, så de vandt kampen med 3-1.

Sejren til Lyngby betyder, at de nu er over stregen med tre point ned til OB, så de skal bare bruge et enkelt point i den sidste runde for at redde sig.

Vejle har sikret sig

Det har været en svær sæson for Vejle, der har ligget under nedrykningsstregen i det meste af den, men i de seneste runder er de begyndt at tage sig sammen og skrabe nogle sejre og point sammen.

I denne runde skulle de spille på hjemmebane mod Hvidovre, der allerede er rykket ned, og med en sejr ville de være sikret endnu en sæson i Superligaen.

Det gik også rigtig stærkt i starten af kampen, hvor Vejle allerede efter seks minutter var kommet foran med 2-0, og det resultat fik lov til at stå resten af kampen.

De tre point betyder derfor, at Vejle nu har fire point ned til OB under stregen, og ikke længere kan hentes. De har endda muligheden for at slutte som nummer syv og få en kamp om europæisk fodbold, hvis det flasker sig i sidste runde.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder