Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan gik nedrykningsspillet

Sæsonen i Superligaen er spillet færdig, og her kigger vi lidt nærmere på, hvordan det er gået i ligaens nedrykningsspil.

De to nedrykkere til 1. division er fundet, og en af dem endte med at blive lidt af en overraskelse, mens den anden nok var, hvad man havde forventet, inden sæsonen gik i gang.

Hvidovre må tilbage i 1. division

Det var lidt af en overraskelse, da Hvidovre rykkede op i Superligaen til denne sæson, da de kom op i den bedste danske række med et deltidsprofessionelt setup, og de blev ikke spået mange chancer for at overleve.

Det viste sig da også, at det var rigtig svært for dem, og gennem hele sæsonen har de ligget under nedrykningsstregen, og de kunne da heller ikke sætte den store redningsmission ind til sidst.

Efter de 32 kampe der skulle spilles i denne sæson, har de kun vundet fire af dem, og de har i alt 20 point på kontoen, og det er slet ikke nok til at blive oppe i Superligaen.

De er 16 point efter Lyngby, der sluttede over nedrykningsstregen, så derfor må Hvidovre tilbage i 1. division igen. Der er dog ændret lidt for dem, da de bliver fuldtidsprofessionelle nu, hvilket kan stabilisere dem.

OB må overraskende forlade Superligaen

Med sig ned i 1. division tager Hvidovre OB, og det var der nok ikke mange, der havde regnet med, da denne sæson blev sparket i gang sidste sommer, men som sæsonen har udviklet sig, er man dog ikke helt overrasket.

OB har været helt katastrofale hjemme på eget græs, og det var først i den sidste hjemmekamp i sæsonen mod Randers, de fik hentet den første hjemmesejr. Resultaterne hjemme i Odense har været skandaløse, og det er selvfølgelig også medvirkende til, at det er gået, som det er gået nu.

Det er i alt blevet til otte sejre i 32 kampe, de syv af dem har så været på udebane, og de sluttede sæsonen med 32 point. Det er i gennemsnit et enkelt point pr. kamp, og det er altså noget, man rykker ned af, i hvert fald i denne sæson.

Fynboernes resultater har i mange år været skuffende, og når ens officielle målsætning er at komme med i top seks, så er det selvfølgelig endnu mere skuffende, når man ender med at rykke ned. Det bliver interessant at se, hvordan OB’s setup bliver i den næstbedste række.

Randers tog 7. pladsen

I nedrykningsspillet er det ikke kun de to nedrykningspladser, der er på spil. Der spilles også om 7. pladsen, der giver adgang til en Europa-playoff mod det hold, der slutter som nummer tre i mesterskabsspillet, hvor man spiller om en plads i europæisk fodbold i den kommende sæson.

Det lignede i de sidste runder, at den plads var billigt til salg, og da den sidste runde i sæsonen skulle afvikles, var der stadig tre hold, der kunne nå at hugge den plads.

Randers var favorit til den, da de lå på 7. pladsen inden sidste runde, og de kunne selv afgøre det hjemme mod Vejle, der også havde muligheden, hvis de slog Randers, og Viborg ikke vandt over OB.

Viborg vandt dog over OB, og så var løbet kørt for Vejle. Det endte også med, at Randers vandt over Vejle, og så var det altså Randers, der tog den sjove 7. plads.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder