Runde 14 i Superligaen er nu blevet afviklet, og der var nogle ret interessante resultater i løbet af weekendens runde.
I denne artikel giver vi dig nogle af højdepunkterne fra 13. runde i Superligaen, så du kan få et lille overblik over, hvordan det ser ud i den bedste danske række.
Inden runden lå de forsvarende danske mestre fra FCK nummer et i Superligaen, og de skulle forsøge at holde fast i deres placering, da de spillede på udebane mod Randers.
Der var kun spillet fire minutter af opgøret, da Randers kom foran med 1-0, men få minutter senere fik FCK udlignet til 1-1, og det var også stillingen frem til pausen mellem de to klubber.
I anden halvleg kom der endnu mere gang i målscoringen, da der blev lavet fire mål i de sidste 45 minutter. Tre af dem stod FCK for, og så kunne de tage en sejr på 4-2 med hjem til hovedstaden.
De tre point betyder, at FCK stadig er nummer et i Superligaen foran Brøndby, mens Randers lige nu er nummer ni i tabellen, hvor der nu kun er fem point ned til Vejle, der ligger på den forkerte side af nedrykningsstregen.
På det seneste har FC Midtjylland været inde i en god periode i Superligaen, hvor de ikke har tabt siden slutningen af august, da det blev til 0-3 mod FC Nordsjælland i 6. runde.
Søndag aften skulle FC Midtjylland så på jagt efter tre vigtige point igen, denne gang på udebane mod Hvidovre, og det blev da også til en sejr på 4-1 til midtjyderne.
Det betyder, at FC Midtjylland nu er ubesejrede i de seneste otte kampe i Superligaen, og de tre point betyder, at de nu har 27 point i alt, og det rækker til en tredjeplads.
For Hvidovre betyder nederlaget, at det nu begynder at se rigtig svært ud for dem i Superligaen. De har tre point efter 14 kampe, og de har hele ti point op over nedrykningsstregen fra deres sidsteplads.
Et par dage inden weekendens kamp mod Lyngby valgte OB at fyre deres træner, Andreas Alm, efter en pinlig pokalkamp mod Fredericia, og hans assistent, Søren Krogh, er blevet sat ind som midlertidig afløser.
Han skulle forsøge at få en god start, da de lørdag eftermiddag spillede på udebane mod Lyngby, og det startede da også godt for OB, der var foran 1-0 ved pausen.
I anden halvleg kom Lyngby dog bedst ud, hvor de scorede to hurtige mål på fem minutter, men fynboerne fik udlignet til sidst i kampen, så de kunne tage et enkelt point med hjem fra Lyngby.
Det ene point betyder, at OB stadig er placeret som nummer ti, hvor de nu har fire point ned til Vejle, der ligger på den forkerte side af nedrykningsstregen.
I rundens sidste kamp spillede Brøndby på hjemmebane mod AGF i en kamp, hvor de skulle forsøge at holde snor i FCK i toppen af Superligaen.
Det startede da også planmæssigt for Brøndby, der kom foran 1-0 ved Nicolai Vallys allerede efter otte minutter, men midt i anden halvleg fik AGF dog udlignet til 1-1, da Patrick Mortensen udlignede.
Det blev også kampens resultat, og det uafgjorte resultat betyder, at Brøndby godt nok stadig er nummer to i Superligaen, men de har nu tre point op til FCK på førstepladsen.
AGF er med det ene point stadig nummer seks, og de er ret stabilt placeret på den plads, hvor de har fem point ned til Lyngby udenfor top seks, og der er fire point op til FC Nordsjælland på femtepladsen.