Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan gik 7. runde

Der er blevet afviklet endnu en runde i Superligaen, hvor der var nogle lidt interessante resultater, som vi kigger nærmere på her.

Superligaens 7. runde er blevet spillet i weekenden, og her giver vi overblikket over nogle af de højdepunkter, der har været i løbet af den runde, der er blevet spillet.

Vejle vandt endelig deres første kamp

Forud for denne sæson rykkede Vejle op i Superligaen, efter de vandt 1. division i sidste sæson, men de fik en ret dårlig start på den nye sæson i Superligaen.

Efter de første seks runder i Superligaen havde Vejle nemlig endnu ikke nogle point på kontoen, da de havde tabt alle seks kampe, så inden denne runde havde de brug for at få point på kontoen.

Fredag aften spillede de på udebane mod OB, og her startede Vejle også med at komme bagud, men de kom dog tilbage i kampen, og det endte faktisk med, at de vandt kampen med 2-1, og dermed fik deres første point og sejr på kontoen i Superligaen.

De tre point betyder, at Vejle nu er væk fra sidstepladsen i Superligaen, som nu indtages af Hvidovre, der har to point. Vejle ligger dog stadig under nedrykningsstregen, hvor de har to point op til Randers, der ligger over stregen.

FC Nordsjælland satte point til

Det har set godt ud for FC Nordsjælland i starten af denne sæson, hvor de har leveret nogle rigtig gode resultater i Superligaen, ligesom de også har spillet sig i gruppespillet i Conference League.

Forud for denne runde lå de nummer et i Superligaen efter de første seks runder, og de skulle forsøge at holde fast i den, da de spillede på udebane mod Lyngby.

Her så det længe ud til, at de skulle tage hjem til Farum uden point, da de længe var bagud med 1-0, men i den absolutte slutning af kampen fik de udlignet, og så fik de et enkelt point med hjem i stedet for.

Det ene point betyder dog, at de ikke længere ligger nummer et i tabellen. De har 16 point efter syv kampe, og det rækker til en placering som nummer to.

FCK overtog førstepladsen

Mens FC Nordsjælland ikke formåede at beholde deres førsteplads, så var der selvfølgelig et andet hold, der skulle overtage den, og det blev så FCK.

De lå inden runde nummer to efter FC Nordsjælland, og det stod klart, da FC Nordsjælland havde spillet, at de kunne lægge sig i toppen af tabellen med en sejr over Viborg.

De forsvarende danske mestre havde ikke noget problem med at vinde over Viborg, da de var klart bedst i den kamp hjemme i Parken. De vandt med 2-0, og det var Roony Bardghji og Denis Vavro, der tegnede sig for de to scoringer.

FCK har nu spillet syv kampe i Superligaen, og her har de vundet de seks, mens det er blevet til et enkelt nederlag. De topper derfor Superligaen med deres 18 point.

Dramatisk uafgjort i Herning

Rundens sidste kamp blev spillet sent søndag aften i Herning, hvor FC Midtjylland spillede på hjemmebane mod AGF, og der var vigtige point på spil i kampen mellem de to hold.

FC Midtjylland havde flere nye spillere med i opgøret hjemme på MCH Arena, og det var også en af dem, der bragte dem foran i første halvleg, da Ola Brynhildsen scorede til 1-0.

De kunne dog ikke holde den føring, for da der var syv minutter tilbage af opgøret, fik Tobias Bech udlignet for AGF, og så måtte midtjyderne altså nøjes med et enkelt point.

Det ene point til begge hold betyder, at de begge beholder deres plads i top seks inden landskampspausen, der betyder, at der ikke bliver spillet kampe i Superligaen i den kommende weekend.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder