AGF vil være rigtig godt tilfredse med denne sæson i Superligaen, hvor de endte med at slutte som nummer tre i tabellen.
Sæsonen er spillet færdig i Superligaen, og her var der både spænding i mesterskabsspillet og nedrykningsspillet til sidst, hvor der var noget på spil for flere klubber i afslutningen.
AGF viste styrken i slutningen af denne sæson, hvor de var et af de bedste hold, og de løb også med tredjepladsen og bronzemedaljerne på den sidste spilledag i Superligaen.
I første del af sæsonen var det lidt op og ned for AGF, hvor resultaterne svingede lidt, og det var da heller ikke selvskrevet, at de overhovedet skulle ende i mesterskabsspillet efter grundspillet.
I den næstsidste spillerunde sikrede de sig dog en plads i top seks, så den stod på mesterskabsspillet i Århus, og så handlede det kun om én ting for dem, og det var, at de skulle på jagt efter medaljer og europæisk fodbold.
I mesterskabsspillet steppede AGF også op, og de var et af de klart bedste hold i foråret, hvor der både blev leveret nogle rigtig gode resultater, ligesom spillet på banen også blev bedre og bedre for århusianerne, og så var bronzemedaljerne lige pludselig indenfor rækkevidde.
Inden den sidste spillerunde i sæsonen lå AGF og Viborg side om side på 3. og 4. pladsen, hvor de havde samme antal point, men hvor AGF dog havde en bedre målscore. AGF skulle spille på hjemmebane mod Brøndby i den sidste runde, mens Viborg skulle på besøg hos FC Nordsjælland.
For AGF handlede det om, at de bare ikke skulle have færre point end Viborg i den sidste runde, men det så svært ud for dem, da de et godt stykke inde i anden halvleg var bagud med 3-0, og var en mand i undertal.
Det lykkedes dog for AGF at levere et sensationelt comeback, da de kom på 3-3 til sidst i kampen, og da Viborg så spillede 0-0 i Farum, var det AGF, der løb med bronzen.
I slutningen af sidste sæson var Århus på den anden ende, fordi AGF lå i bunden af Superligaen, hvor de var det hold, der sluttede tættest på de to hold, der endte med at rykke ned.
Efter den sæson tog de afsked med David Nielsen som træner, og han blev i denne sæson afløst af tyske Uwe Rösler, der skulle forsøge at få AGF tilbage på landkortet igen.
Det formåede han også på fornem vis, da han første klubben frem til bronzemedaljerne i denne sæson, og spørger man klubbens direktør, Jacob Nielsen, så mener han også, at det er den tyske træner, der skal have en stor del af æren for, at det er gået så godt i denne sæson.
- Rösler har betydet rigtig, rigtig meget. Der er spillere, som nogle tvivlede på, eksempelvis Frederik Tingager, Patrick Mortensen og Nicolai Poulsen, som han har gravet op igen, for de var halvt begravede.
- Jeg skylder ham en stor tak, for det er stort set ene og alene hans fortjeneste. Det må jeg sige. Og da de spillere, som er stammen på holdet, begyndte at fungere igen, så er alt blomstret omkring dem, lyder det fra direktøren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies