Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan gik det i første runde

Der er gang i Superligaen igen efter sommerferien, da den nye sæson startede i weekenden, hvor første runde blev spillet.

I denne artikel kommer vi til at kigge på nogle af de højdepunkter, der har været i første runde, så man kan danne sig et overblik over, hvad der er sket.

Mestrene fik god start på sæsonen

FCK endte med at blive danske mestre i sidste sæson, efter de havde haft en spændende mesterskabskamp med FC Nordsjælland, og i weekenden tog de altså også hul på deres titelforsvar i Superligaen.

Mestrene startede med en kamp på udebane mod Lyngby i første runde, og det endte også med at blive en ret spændende og lige kamp, hvor det dog i sidste ende var FCK, der tog alle tre point med sig hjem.

Kort før pausen kom FCK foran med 1-0, og da der var spillet ca. ti minutter af anden halvleg, bragte de sig foran med 2-0, og så kunne det godt ligne, at den bare skulle køres stille og roligt hjem.

Med 20 minutter tilbage fik Lyngby reduceret til 2-1, men selvom de pressede lidt på til sidst, så blev der ikke scoret flere mål, og så kunne FCK fejre sejren og en fin start på den nye sæson.

Brøndby kom også godt fra land

Sidste sæson blev en skuffelse for Brøndby. De kom godt nok med i mesterskabsspillet, men her skuffede de, da de ikke spillede med om nogle af de helt sjove placeringer.

Det er derfor vigtigt for Brøndby at gøre det bedre i denne sæson, hvor de har ambitioner om at spille med om topplaceringerne i Superligaen igen, og den mission startede, da de spillede på udebane mod Silkeborg.

Det startede skidt for Brøndby, da de kom bagud med 1-0 efter kun fem minutter, men ti minutter senere fik Nicolai Vallys udlignet til 1-1, og det var også stillingen ved pausen.

I anden halvleg scorede Håkon Evjen til 2-1 for Brøndby, og der blev ikke scoret flere mål, så de kunne tage hjem med alle tre point fra kampen mod Silkeborg.

Pointdeling i Odense

I Odense var der duel mellem to klubber, der drømmer om at komme med i top seks i denne sæson, da OB spillede på hjemmebane mod Randers.

OB fik en rigtig fin start på kampen, men det var alligevel Randers, der kom foran med 1-0, da der var spillet ti minutter, men det slog ikke hjemmeholdet ud.

Senere i første halvleg fik OB nemlig scoret to mål, og så var det altså hjemmeholdet, der kunne gå til pause med en føring på 2-1, selvom de startede med at komme bagud.

Det så også længe ud til, at det skulle blive kampens resultat, men på kampens absolut sidste spark fik Randers udlignet til 2-2, og så blev det til et point til hvert hold i stedet for.

FC Midtjylland tog pligtsejr

Hos FC Midtjylland har de noget, de skal bevise fra sidste sæson, hvor de meget skuffende ikke engang kom med i mesterskabsspillet i Superligaen.

De ser sig selv som et hold, der skal spille med om det danske mesterskab, og det skal de lykkedes med igen i denne sæson, så det var vigtigt for dem at få en god start på sæsonen.

De spillede hjemme på MCH Arena mod oprykkerne fra Hvidovre i den første kamp i sæsonen, og det handlede kun om, at der skulle tre point ud af den kamp.

Det kom der også, men det holdt hårdt for dem, og blev en kneben sejr. Gue-Song Cho scorede kampens eneste mål ti minutter inde i anden halvleg, og så vandt FC Midtjylland med 1-0, uden det blev rigtig prangende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder