Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Sådan står Lyngby

Lyngby kommer til at kæmpe for at overleve i Superligaen i denne sæson igen, men de kommer med et rygstød fra den seneste sæson.

Der er en ny sæson i Superligaen lige rundt om hjørnet, og vi kommer til at kigge lidt nærmere på, hvordan alle 12 hold står forud for starten på sæsonen.

Det tyder på, at Lyngby tager endnu en sæson, hvor de skal slås for overlevelse i Superligaen, ligesom de havde i den seneste sæson, hvor de klarede det på mirakuløs vis.

Endnu en svær sæson for Lyngby?

I sidste sæson lignede Lyngby en sikker nedrykker, da de på et tidspunkt havde hele 16 point op til den rigtige side af nedrykningsstregen, men det endte med at blive en historisk sæson for Lyngby.

De nåede nemlig at kæmpe sig tilbage og overhale både AaB og Horsens, og så overlevede de på mirakuløs vis i Superligaen, og det blev selvfølgelig nærmest fejret på samme måde, som hvis de havde vundet det danske mesterskab.

Det bliver spændende at se, hvordan Lyngby tager afslutningen på sidste sæson med ind i den nye sæson, og om det kommer til at give dem noget selvtillid i starten af sæsonen. Det var i hvert fald noget af et rygstød det gav dem at sikre sig overlevelsen i den bedste danske række på den måde, som de gjorde.

Der er lagt op til, at denne sæson i Superligaen bliver lidt af det samme som sidste sæson for Lyngby. Nu er AaB og Horsens rykket ned, mens Vejle og Hvidovre er rykket op, og de tre hold kan meget vel blive en del af en duel om at undgå at rykke ned.

Hos Lyngby er de efterhånden også ved at være vant til at konkurrere i bunden, så man kan selvfølgelig sige, at de har en fordel i, at de allerede har bevist, at de kan stå distancen. Det bliver i hvert fald interessant at følge med i.

Har forlænget med vigtig profil

Der var flere spillere, der var ret vigtige for Lyngby i sidste sæson, og steppede op med nogle rigtig gode præstationer, da det for alvor begyndte at spidse til i sæsonen.

En af dem var den 23-årige målmand, Mads Kikkenborg, der leverede på et rigtig højt niveau, og denne sommer har Lyngby så offentliggjort, at han fortsætter i klubben i længere tid, da han har forlænget sin kontrakt, så den nu gælder frem til sommeren 2026.

- Mads var outstanding for os i især foråret, og han har udviklet sig utrolig flot i vores stærke målmandsteam over de seneste par år. Han er gået fra at være et stort talent til, at han over det seneste halve år virkelig har fået sat en serie af store og pointgivende præstationer sammen.

- Han var en enormt vigtig spiller for os i sidste sæson, og jeg er meget tilfreds med, at vi nu har papir på ham frem til sommeren 2026, lyder det fra Lyngbys fodboldchef, Nicas Kjeldsen.

Kikkenborg har været i Lyngby siden 2021, hvor han skiftede til klubben fra Esbjerg, og indtil videre er det blevet til 33 kampe for klubben.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder