Den danske landsholdsmålmand, Kasper Schmeichel, vil ikke afvise, at han kan komme til at spille i den hjemlige danske Superliga.
Der har de seneste sæsoner været nogle spekulationer om den danske målmand, Kasper Schmeichel, og de kan starte igen til sommer, når denne sæson er spillet færdig.
Den rutinerede målmand har nemlig kontraktudløb i den belgiske klub Anderlecht, og derfor kan der igen blive sat spørgsmålstegn ved, hvor han skal spille, når denne sæson er overstået.
Allerede i sommer var der spekulationer om, at Kasper Schmeichel kunne vende hjem til den danske Superliga, da han blev fritstillet i franske Nice, men han valgte dog i stedet at skifte til den belgiske storklub Anderlecht på en fri transfer.
Der kan igen være en mulighed i Superligaen til sommer for Schmeichel, da både FCK og Brøndby skal på markedet efter en målmand, og her kan den rutinerede landsholdsmålmand selvfølgelig være en god målmand, selvom det måske ikke er så langsigtet en løsning.
FCK skal efter denne sæson ud og erstatte deres polske førstemålmand, Kamil Grabara, der i flere år har været den måske nok bedste målmand i Superligaen, men nu er det altså tid for ham til at komme videre, da han er blevet solgt til den tyske klub Wolfsburg.
Det er dog ikke kun FCK, der skal på jagt efter en ny målmand til sommer, det tyder nemlig også på, at deres rivaler fra Brøndby er i markedet for at finde en ny mand til posten, da det ser ud til, at de må sige farvel til Patrick Pentz.
Den østrigske målmand er i denne sæson lejet i den tyske storklub Bayer Leverkusen, og der er en klausul, så de kan købe ham fri efter sæsonen for 18 mio. kroner, men lige nu tyder det ikke på, at Brøndby kommer til at benytte sig af den klausul.
Den danske landsholdsmålmand er lige nu 37 år, og i hans kontrakt med Anderlecht er der en klausul, så kontrakten kan blive forlænget med en enkelt sæson, så han spiller for klubben frem til sommeren 2025, men indtil videre vides det ikke, om den bliver det.
Hvis det ikke kommer til at ske, kan Schmeichel altså igen skifte klub til sommer på en fri transfer, så det ikke vil koste noget, for dem, der kommer til at hente ham.
Den rutinerede målmand vil da heller ikke selv afvise, at han kan skifte til Superligaen efter denne sæson, men omvendt er det heller ikke noget, han tænker på, som det ser ud lige nu.
- Jeg vil ikke udelukke noget. Det vil være dumt. Men skal jeg være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske til sommer. Jeg kigger slet ikke så langt ud i fremtiden.
- Mit fokus er på den korte bane, hvor vi skal kæmpe i toppen af rækken. Vi skal gå efter at vinde kampene i det slutspil, som venter. Siden skal vi lave et godt resultat med Danmark til EM. Hvad der sker derefter, tager jeg stilling til på det tidspunkt, lyder det fra Schmeichel.