Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Status på OB

Superligaen starter snart igen, og i den forbindelse tager vi temperaturen på de forskellige klubber, og tjekker, hvor de står.

Vi kigger mod Fyn i denne omgang, hvor det eneste det handler om i resten af denne sæson er at sikre sig en plads i Superligaen i næste sæson.

OB har ryddet op i fejlkøbene

Der kom mange nye spillere til OB forud for denne sæson, men det er langt fra dem alle, der har vist sig at være en succes i den fynske klub, så der er blevet ryddet op i klubbens fejlkøb i løbet af vinterens transfervindue.

Mohamed Buya Turay, Tyler Burey og Sauli Väisänen er tre spillere, der blev hentet ind i sommer, men de er alle tre blevet sendt videre igen allerede denne vinter. Burey og Väisänen er blevet lejet ud for resten af sæsonen, mens Buya Turay har forladt OB permanent. Den bosniske midtbanespiller, Alen Mustafic, er også blevet lejet ud i resten af sæsonen.

OB brugte også vinterpausen på at sikre sig Søren Krogh som ny cheftræner. Han tog over i de sidste kampe i efteråret, efter Andreas Alm blev fyret, og i december vekslede de det så til en permanent aftale for de kommende år, og der er ingen i klubben, der er i tvivl om, hvad Kroghs opgave bliver i resten af sæsonen.

Det handler kun om en enkelt ting i OB i foråret. De skal blive i Superligaen. De ligger nummer ni, og har kun tre point ned til Vejle under nedrykningsstregen, så det næste halve år bliver udelukkende overlevelse for OB.

I bestræbelserne på at klare sig i Superligaen har OB også været ude og bruge store penge i løbet af transfervinduet. De har hentet ny målmand i Strømsgodset, hvor de har købt Viljar Myhra, og de har ligeledes købt James Gomez i Sparta Prag. De to spillere menes at koste op imod 15 mio. kroner tilsammen. OB har også fået Max Fenger, Agon Mucolli og Luca Kjerrumgaard hjem fra lejeaftaler.

OB vil forlænge med tysker

En af de spillere der bliver meget vigtig for OB i deres mission om at overleve i Superligaen, det er den tyske midtbanespiller, Tom Trybull, der kom til klubben i efteråret på en fri transfer.

Den 30-årige tysker skrev under på en kontrakt for resten af sæsonen, men OB har allerede meldt ud, at de gerne vil forlænge aftalen med Trybull, og han virker også selv åben overfor det.

- Vi har talt sammen, og klubben meldte relativt tidligt ud, at de gerne ville forlænge med mig. Nu skal der lige først klares et par detaljer, så jeg kan ikke sige så meget.

- Jeg har sagt, at jeg føler mig godt tilpas her sammen med familien, og det er ekstremt vigtigt for os. Nu må vi se, hvad de næste uger og måneder bringer, men vi er på vej, og vi taler åbent fra begge sider, siger Trybull i et interview med Fyens Stiftstidende.

Trybull havde senest spillet for Blackpool, inden han skiftede til OB, og han har tidligere spillet en del kampe for Norwich, ligesom han også har spillet i både tysk og hollandsk fodbold.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder