Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Status på Silkeborg

Superligaen starter snart igen, og i den forbindelse tager vi temperaturen på de forskellige klubber fra ligaen, og tjekker, hvordan de står.

Silkeborg er det sidste hold i top seks, og for dem handler det om at holde fast i den placering, som dog ser ret godt ud for dem lige i øjeblikket.

Har ikke sagt farvel til for mange profiler

De seneste sæsoner er Silkeborg begyndt at sælge spillere for nogle ret pæne beløb, og igen her i januar var der også bud efter nogle af de spillere, der har været godt spillende for dem den seneste tid.

Spillere som Alexander Lind, Alexander Busch, Stefan Thordarson og Tobias Salquist var der angiveligt stor interesse for i løbet af vinterens transfervindue, men det var dog kun Salquist, der fik lov til at forlade klubben, efter der også havde været spekuleret i hans fremtid i lang tid.

Den centrale forsvarsspiller indbragte da også Silkeborg et pænt beløb, da han blev solgt til Chicago i MLS, og den handel tjente den danske klub i omegnen af 7,5 mio. kroner på, hvilket må siges at være okay for en spiller, de hentede på en fri transfer for tre år siden.

Salquist var dog ikke Silkeborgs eneste salg i løbet af transfervinduet, da de også sagde farvel til Søren Tengstedt. Det var til gengæld et salg, der kom lidt ud af det blå, da den 23-årige angriber blev købt af Go Ahead Eagles i Holland, og Silkeborg fik angiveligt omkring 2,5 mio. kroner for at lade ham skifte i januar.

Der kom også spillere den anden vej ind i løbet af transfervinduet. Silkeborg hentede deres tidligere spiller, Jens Martin Gammelby, tilbage til dansk fodbold på en fri transfer, og så købte de Esbjerg-profilen, Mads Larsen. De købte også Frederik Rieper i Aarhus Fremad og Pontus Rödin i Brage. Så de fortsætter med at hente spillere i lavere rangerede klubber, som de før har gjort med fin succes.

Thordarson vil ikke forlænge

En af de spillere Silkeborg afviste bud på i januar, var Stefan Thordarson, der havde mulighed for at komme til belgisk fodbold, men den jyske klub havde altså ikke planer om at lade ham gå nu.

Det varer dog ikke længe, før det ikke længere er Silkeborg, der bestemmer, om Thordarson bliver i klubben, da hans kontrakt udløber efter denne sæson, og han kan derfor skifte på en fri transfer. Det tyder da heller ikke på, at han vil forlænge sin aftale med Silkeborg.

- Som det ser lige nu ud, så tror jeg ikke, at jeg kommer til at forlænge. Men man ved jo aldrig, siger Thordarson i et interview med bold.dk.

Siden 2020 har Thordarson spillet for Silkeborg, og den islandske midtbanespiller lægger ikke skjul på, at det trækker i ham at komme til at prøve noget nyt i den kommende sæson.

- Når du kommer fra en lille ø som Island, er det ikke mange af os, som bliver fodboldspillere. Så man vil selvfølgelig gerne prøve noget nyt og se, hvor langt man kan nå med fodbold, lyder det videre fra ham.

Silkeborg tager hul på forårssæsonen i Superligaen den 18. februar, hvor de kommer på en besværlig opgave på hjemmebane mod FCK.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder