Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Stor glæde over mesterskabet i FCK

FCK’s træner, Jacob Neestrup, er rigtig glad for det danske mesterskab, som klubben har vundet med en enkelt runde tilbage af sæsonen.

Superligaen har været ret spændende i denne sæson, hvor FCK og FC Nordsjælland har dannet lidt parløb i toppen af tabellen, men nu er det blevet afgjort, hvem der bliver danske mestre.

Selvom FC Nordsjælland lå langt foran FCK på et tidspunkt, så er det alligevel endt med, at det er københavnerne, der har vundet det danske mesterskab igen i denne sæson.

Træner er stolt af dansk mesterskab

Da FCK vandt over Viborg i mandags, betød det samtidig, at de fik muligheden for at kunne fejre det danske mesterskab samme dag, hvis Brøndby tog alle tre point i deres kamp mod FC Nordsjælland.

Den kamp endte med en sikker sejr til Brøndby, og dermed kunne FCK fejre endnu et dansk mesterskab, som var deres mesterskab nummer 15 i klubbens historie, og det er da også blevet fejret med maner.

Ved vinterpausen var FCK otte point efter FC Nordsjælland, og nu står de som mestre, inden den sidste runde af sæsonen er spillet færdig. Derfor mener klubbens træner, Jacob Neestrup, da også, at dette mesterskab er et historisk et af slagsen.

- Jeg er så glad og glad på alles vegne i FC København. Det betyder så meget for os alle sammen, og jeg ved godt, at det ikke er alt, der har siddet lige i skabet i år, men at vi ender med at vinde og vinde forholdsvis overlegent, når man kigger på foråret. Jeg synes, det er voldsomt højt niveau.

- En stor sæson, hvor der har været meget pres på. Vi har vundet pokalturneringen. Vi har vundet Superligaen. Vi har spillet Champions League, som Jess (Thorup) og spillerne flot kvalificerede os til, lyder det fra Neestrup.

Daramy hylder Neestrup

I sidste sæson vandt FCK også det danske mesterskab, så det blev anden sæson på stribe, at de kan kalde sig danske mestre nu, efter deres egen sejr over Viborg og FC Nordsjællands nederlag til Brøndby.

Mohamed Daramy har været en profil på FCK’s hold i denne sæson, og har derfor også haft en stor andel i mesterskabet, men han lægger heller ikke skjul på, at Jacob Neestrup har haft en stor indflydelse på, at de har vundet mesterskabet.

- Det er tydeligt at se. Vi har fået en træner, der har styr på det, så det er stor cadeau til ham for at samle os op igen. Det er ikke nemt med alt det pres, vi har, så er det fedt, at vi kan løfte guldet nu, siger Daramy.

Den 21-årige Daramy glæder sig også over, at FCK har vundet The Double, da de også vandt pokalfinalen, og det betyder selvfølgelig også meget for spillerne.

- Det er fantastisk. Det er noget, vi har sigtet mod hele sæsonen, og vi har generelt snakket meget om det. Det er dejligt, at det kan lade sig gøre, lyder det til slut fra Daramy.

I denne sæson har Daramy været lejet ud til FCK, og efter planen skal han tilbage til Holland og spille for Ajax i den kommende sæson.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder