Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Superligaen
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Tæt på transfervinduets lukning

Sommerens transfervindue er ved at være slut, og her gør vi en lille status over, hvad der er sket i Superligaen.

Der er sket en masse i Superligaen i sommerens transfervindue, der lukker sent om aftenen fredag den 1. september, og her vil vi kigge lidt på det, der er sket indtil nu.

De største handler

FC Midtjylland står for den største handel i Superligaen denne sommer, da de har betalt lige omkring 30 mio. kroner for at hente den islandske forsvarsspiller, Sverrir Ingi Ingason, i den græske klub PAOK, og han kommer med en del rutine.

Sommerens største handel mellem to Superliga-klubber har FCK stået for, da de har købt Elias Achouri i Viborg, efter han fik vist sig rigtig godt frem i sidste sæson, og de forsvarende danske mestre har betalt 22,5 mio. kroner for at hente ham til København.

Det samme beløb har Brøndby kastet efter en spiller denne sommer. De havde brug for en forstærkning til forsvaret, og her faldt valget på den 26-årige Jacob Rasmussen. Han var på kontrakt i Fiorentina, men Brøndby fik altså købt ham fri, så han de næste fire sæsoner spiller på Vestegnen.

Hos FC Nordsjælland vil de også være med i den gruppe af hold, der kaster mange penge efter en enkelt spiller, og det gjorde de også, da de hentede Marcus Ingvartsen hjem. Her betalte de nemlig 22 mio. kroner til Mainz for den rutinerede angriber, og han har allerede vist sit værd i Superligaen igen.

De mest overraskende handler

Her finder vi igen FC Nordsjælland, der gjorde lidt af et scoop, da de skrev kontrakt med Jeppe Tverskov på en fri transfer. Han var anfører for OB, og mange regnede med, at han skulle til udlandet denne sommer, men efter kontraktudløb endte han dog i Farum i stedet for.

Der var nok ikke mange i Danmark, der nogensinde havde hørt om den sydkoreanske angriber, Gue-sung Cho, inden FC Midtjylland hentede ham, men hans ankomst har også sat Herning på Verdenskortet i Asien, og landsholdsspilleren har allerede vist, at han kan score mål for den danske klub.

OB er ikke kendt for at give ret mange penge for deres spillere, hvor de fleste også er blevet hentet på fri transfer denne sommer. Dog har de betalt omkring 5,5 mio. kroner for den tyske midtbanespiller, Sven Köhler, der er kommet med noget energi og hårdhed på den fynske midtbane, og de penge ser ud til at være givet godt ud.

FCK var på jagt efter en reservemålmand for Kamil Grabara, efter Kalle Johnsson havde kontraktudløb denne sommer, og lidt overraskende hentede de den kun 18-årige Theo Sander i AaB. Han var også blevet sat i forbindelse med store europæiske klubber, men han endte dog i København for omkring 10 mio. kroner.

Kan der ske mere?

Det helt korte svar er ja. De danske klubber står ikke forrest i fødekæden, når der skal hentes spillere, så hvis der er nogle spillere, der havde håbet på noget andet, men ikke fik sit ønske opfyldt, så kan det være, der er muligheder for de danske klubber nu.

Der er da også flere af klubberne i Superligaen, hvor man sagtens kan se, der er brug for forstærkninger, og klubber der ikke ligner, de er færdige med at handle.

Derfor kan det sagtens blive et par travle sidste dage i transfervinduet på sportsdirektørernes kontorer rundt omkring i landet, og det bliver spændende at følge med i, hvad der sker de sidste dage.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder