Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
West Ham United-spilleren Declan Rice indikerer, at han kan være på vej væk fra den engelske liga.
  1. Fodbold
  2. Superligaen

Superligaen: Topopgør på Farum Park

Farum Park danner ramme om et vaskeægte topopgør i Superligaen, når FC Nordsjælland tager imod Randers mandag aften.

Når denne runde er spillet færdig, er halvdelen ag Superligaens grundspil afviklet. Så har alle hold mødt hinanden, og så er der lagt op til, at man kan gøre en form for status.

Runden sluttes af på Farum Park, hvor der er lagt op til et ægte topopgør i Superligaen. Det er dog et lidt overraskende topopgør, da det er FC Nordsjælland og Randers, der tørner sammen.

Hvad: FC Nordsjælland – Randers.
Hvor: Farum Park.
Hvornår: Mandag 3. oktober, kl. 19:00.
Hvor kan man se den: TV3 Sport.
Odds: FC Nordsjælland 11/10, uafgjort 5/2, Randers 5/2.

Overraskende tophold

Mange havde regnet med, at de forsvarende danske mestre fra FCK ville ligge i toppen sammen med FC Midtjylland lige nu, men begge klubber har haft store problemer indtil videre i sæsonen, hvor de endda også har haft svært ved at komme med i top seks.

Derfor er det også overraskende for mange, at det er Randers, der lige nu topper Superligaen med deres 22 point efter de første ti kampe, og de er også det eneste hold, der endnu ikke har tabt en kamp i ligaen i denne sæson.

Det er blevet til seks sejre og fire uafgjorte for Randers, og senest blev det til uafgjort mod Viborg. Inden da havde de hentet seks sejre i træk, så der er ikke nogen, der kan sige noget til, at det er dem, der ligger nummer et.

Overraskende er det nok også, at FC Nordsjælland er placeret oppe i toppen, hvor de med et snit på to point pr. kamp har hentet 20 point i deres ti første kampe.

De har ligesom Randers vundet seks kampe, men de har dog kun spillet to uafgjorte, og så har de tabt to. Det er dét, der gør, at der er et hul på to point mellem de to klubber, og at Randers indtager førstepladsen.

Kan de være med for alvor?

Kampen i Farum mandag aften er meget vigtig for begge hold, for tre point vil betyde en hel masse for dem begge. FC Nordsjælland kan overtage førstepladsen, hvis de vinder kampen, mens Randers i stedet vil kunne lægge endnu mere afstand til FC Nordsjælland i toppen af tabellen.

Når kampen er overstået, har alle hold mødt hinanden i grundspillet, og halvdelen af kampene inden tabellen bliver brækket over, er spillet. Derfor bliver det spændende at se, hvordan tabellen ser ud efter mandag aften.

Selvfølgelig skal man ikke afskrive FCK og FC Midtjylland, der nok begge to skal få sneget sig med ind i top seks, men spørgsmålet er, om de på et tidspunkt vil være for langt efter hold som Randers og FC Nordsjælland i tabellen, hvis de ikke tager sig lidt sammen, og forbedrer deres resultater.

Inden sæson startede, var der nok ikke nogen, der troede på, at Randers og FC Nordsjælland skulle spille med i kampen om det danske mesterskab, men på et eller andet tidspunkt er man nødt til at tage dem med i ligningen som seriøse bejlere, hvis de fortsætter i samme stil som nu.

FC Nordsjælland løb ind i et nederlag til Horsens i deres seneste kamp i Superligaen, og de er heller ikke i så god form, som Randers er i øjeblikket. Hvis man tager et kig på deres seneste seks kampe i ligaen, så har de vundet de to af dem, mod AGF og FCK.

Hvis man sætter FC Nordsjælland og Randers op mod hinanden, og kigger på deres seneste fem indbyrdes møder, så kan man se, at FC Nordsjælland har vundet to af de kampe, mens Randers har hentet en enkelt sejr, og to af opgørene er sluttet med et uafgjort resultat.

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder