Viborgs sportschef, Mads Agesen, håber på, at de kan holde på deres profiler i resten af transfervinduet nu her.
Viborg havde en flot sidste sæson i Superligaen, men der er sket en del med holdet her i sommerens transfervindue, så det er svært at vide, hvor holdet står, når transfervinduet lukker om en måneds tid.
Der er et par store profiler, der har sagt farvel til klubben, men nu håber de heller ikke på, at der er flere, de kommer til at miste, inden transfervinduet lukker.
Hvem | OB - Viborg |
Hvad | Superligaen |
Hvornår | 7. august, kl. 19:00 |
Hvor | Nature Energy Park |
Stream | TV3 Sport |
Odds | OB 2.15, uafgjort 3.40, Viborg 3.40 |
Efter afslutningen på sidste sæson sagde Viborg farvel til en af deres store profiler, da Clint Leemans forlod klubben på en fri transfer, og tog hjem til Holland for at spille for NAC Breda.
For nyligt sagde klubben så også farvel til deres nok største profil, da de solgte Elias Achouri til FCK, og han blev det største salg i klubbens historie, da de har tjent mere end 22 mio. kroner på at sende ham til hovedstaden.
Gennem sommeren har der også været rygter om flere spillere, der kan forlade klubben, bl.a. Lucas Lund, Anton Gaaei og Nicolas Bürgy, men de er altså stadig at finde hos Viborg nu, og det kan også meget vel fortsætte med at blive sådan.
Klubbens sportschef, Mads Agesen, lægger nemlig ikke skjul på, at han meget gerne vil beholde profilerne i klubben, og han håber på, at det er slut med at sælge ud af dem for denne gang, så de kan holde på det, de har nu.
- Jeg håber, at vi er færdige med det. Jeg kunne godt tænke mig, at dem, der er her, spiller videre i den her sæson. Vi må dog erkende, at vi er en del af fødekæden, hvor man afleverer til større ligaer, så hvis der kommer et ekstraordinært stort bud på en af vores spillere, kigger vi selvfølgelig på det, ligesom andre klubber i Danmark vil gøre, siger Agesen.
Tidligere har Viborg stået i en situation, hvor det har været svært for dem at sige nej til at sælge ud af deres bedste spillere, men det er en anden situation, de står i nu.
Der har været en del interesse for deres spillere, men Agesen fortæller, at Viborg har fået skabt en økonomi, hvor de har fået nemmere ved at sige nej til at sælge spillere.
- Der har været meget sund og stor interesse for vores spillere, og det er et resultat af, at vi har gjort det meget godt. Vi må også bare sige, at vi er et andet sted, end hvor vi var for et år siden rent økonomisk. Vi har også nogle nye investorer, og som der tidligere er blevet sagt, så kan vi rent faktisk godt sige nej nu.
- Det betyder ikke, at vi ultimativt skal gøre det, men vi er et sted, hvor vi rent faktisk godt kan holde på vores profiler, fordi vi har en økonomisk balance, der gør, at vi faktisk godt kan sige nej, slutter Agesen.
Det er tidligere blevet meldt ud fra Viborgs ledelse, at de ikke håbede, de skulle sælge flere af deres profiler til andre danske klubber, men efterfølgende har de alligevel solgt Elias Achouri til FCK.