Mainz’s danske træner, Bo Svensson, er meget ærgerlig over, at der ikke er fremgang at spore hos Marcus Ingvartsen.
Den danske angriber, Marcus Ingvartsen, sidder lige nu ude med en skade i lysken, og han har derfor ikke været i kamp for den tyske klub Mainz efter årsskiftet.
Umiddelbart er der heller ikke noget, der tyder på, at et comeback lurer lige rundt om hjørnet, fortæller klubbens danske træner, Bo Svensson, der er ærgerlig over, at der ikke er den store fremgang at spore.
- Der er ikke noget konkret nyt om Marcus Ingvartsen. Lige nu er der desværre ikke nogen store fremskridt. Vi prøver alt for at få det til at ske, for vi har selvfølgelig brug for ham, siger Svensson, der havde håber på, at det ville gå noget hurtigere, end det gør.
- Men desværre skrider det ikke fremad, så hurtigt som vi havde håbet, lyder det til slut fra den danske træner.
Ingvartsen spiller i Mainz på en lejeaftale fra Union Berlin, og han har spillet 14 kampe og scoret tre mål for Mainz.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies