Den svenske landstræner, Janne Andersson, ser ikke frem mod de kommende VM playoff-kampe med frygt for, hvem de skal møde.
Da Sverige tabte til Spanien i den sidste gruppekamp i VM-kvalifikationen, stod det klart, at de skal ud i to playoff-kampe for at forsøge at komme med til slutrunden om et år.
Det bliver ikke første gang, svenskerne skal ud i en playoff, da de flere gange har formået at kvalificere sig til en slutrunde på den måde.
I 2017 lykkedes det for Sverige at slå Italien ud i playoff, og der er også mulighed for at møde europamestrene denne gang, men den svenske landstræner, Janne Andersson, frygter ikke det scenarie.
- Jeg skal ikke vurdere, for jeg har ingen anelse om, hvem vi kommer til at møde, men hvis man kigger på playoffen vi vandt i 2017, da vi slog Italien over to kampe, så tror jeg ikke, at det kan blive så meget sværere end det, lyder det fra Andersson.
Playoff-kampene skal afvikles i marts, og der bliver trukket lod til opgørene senere i denne måned.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies