Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Tennis
  1. Tennis

Tennis: Portræt af Andre Agassi

Andre Agassi er en af de helt store indenfor tennissporten, hvor han lykkedes med at vinde alle fire Grand Slams.

Andre Agassi blev født den 29. april 1970 i Las Vegas, USA, og han skulle blive en af de bedste tennisspillere, der nogensinde har været indenfor sporten.

Tidligt gennembrud

Allerede som ung kunne man se, at Agassi havde et ganske stort talent for at spille tennis, og han gik også ud af skolen allerede i 9. klasse, så han kunne koncentrere sig fuldt ud om at spille tennis.

Han var kun 16 år, da han blev professionel, og i hans første turnering, La Quinta, i Californien, spillede han sig videre fra første runde, inden han i anden runde løb ind i selveste Mats Wilander, som dog var en for stor mundfuld for Agassi.

Han sluttede 1986 som nummer 91 på Verdensranglisten, mens 1987 var et godt år for ham, hvor han blev nummer 25 på Verdensranglisten, men det var i 1988, det for alvor tog fart for ham.

Her vandt Agassi nemlig seks turneringer, og han rundede også 1 mio. dollars i præmiepenge i 1988, og samtidig blev han den hurtigste i historien til at runde det. Han sluttede det år som nummer tre på Verdensranglisten.

Den første store titel

I de unge år blev Agassi spået til at være en kommende Grand Slam-vinder, og han gjorde da også en fin figur i 1988, hvor han var i semifinalen i både French Open og US Open, og i 1989 var han igen i semifinalen i US Open.

I 1990 to han et lille skridt nærmere en stor titel, da han kom i finalen i French Open, men her måtte han dog se sig slået af Andres Gomez, der vandt kampen i fire sæt.

I US Open spillede han sig også helt frem til finalen, hvor han lidt overraskende havde besejret Boris Becker i semifinalen. I finalen var Pete Sampras modstanderen, og han slog Agassi i tre sæt.

I 1991 stod Agassi igen i finalen i US Open, men endnu en gang blev det til et nederlag. Modstanderen var Jim Courier, der var for stærk for Agassi, men han fik dog trukket kampen ud i fem sæt.

Den helt store titel vandt Agassi i 1992, hvor han stod i endnu en Grand Slam-finale. Denne gang i Wimbledon. Her var modstanderen Goran Ivanisevic, og den finale vandt Agassi efter fem sæt.

Flere store titler og hæder

Wimbledon i 1992 blev den første af i alt otte Grand Slams, den amerikanske tennisspiller vandt. Det blev godt nok den eneste ved Wimbledon, men han vandt også French Open en enkelt gang og US Open to gange.

Hans yndlingsturnering blev dog Australian Open, som han vandt fire gange i løbet af sin karriere. Især i starten af 00’erne var Agassi godt kørende i turneringen, da han vandt den både i 2000, 2001 og 2003.

Agassi er derfor en af få spillere gennem tiden, der har vundet alle fire Grand Slams, og han kan endda også vise en OL-guldmedalje frem, som han vandt i Atlanta i 1996. I 1995 lå han første gang nummer et på Verdensranglisten.

I 2006 valgte Agassi som 36-årig at stoppe sin professionelle karriere efter en del år som professionel tennisspiller. Efter at have været væk fra tennisbanen i nogle år, blev han i 2017 træner for Novak Djokovic, og i 2018 for Grigor Dimitrov, inden han stoppede med det igen et par år senere.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder