FCK’s træner, Jess Thorup, regner med, at Luther Singh kan træne med resten af holdet i starten af januar.
I sommerens transfervindue blev Luther Singh hentet til FCK, men hans første tid i den danske klub har ikke været, som man havde håbet på.
Det blev kun til syv optrædener på holdet, alle som indskifter, inden han i sidste måned måtte lade sig indlægge på sygehuset, da han blev ramt af sygdom.
Den sydafrikanske spiller er nu tilbage på træningsbanen, men han træner for sig selv, og klubbens træner, Jess Thorup, regner med, at han kan begynde at træne med resten af holdet engang i januar.
- Vi forventer at se Luther tilbage i foråret. Han har det godt og er i gang med en fornuftig genoptræning, siger Thorup.
- Vi har folk på ham, og hans familie er her, så alt er på den måde godt, men han er ikke, hvor han er indlemmet i truppen og en del af den daglige træning endnu, men det forventer vi i starten af januar, lyder det til slut fra træneren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies