Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
cykling
  1. Cykling

Tour de France: Alaphilippe kører for sin fremtid

Tour de France bliver skudt i gang i denne uge, og det bliver med Julian Alaphilippe som en del af feltet.

Julian Alaphilippe har været en af de mest fremtrædende cykelryttere de senere år, hvor han har vundet et hav af sejre, men på det seneste har han ikke helt kunne ramme det samme høje niveau.

Han stiller til start ved dette års Tour de France, og det bliver interessant at følge ham og se, om han kan finde sit gamle niveau frem igen.

HvadTour de France
Hvornår1. juli - 23. juli
HvorFrankrig
StreamTV2
OddsJonas Vingegaard 2.10, Tadej Pogacar 2.10, Jai Hindley 15.00

Har vundet flere etapesejre tidligere

Julian Alaphilippe er for nyligt fyldt 31 år, og han kører til dagligt for Soudal - Quick Step, som han har været en del af i mange år efterhånden. Han kom til holdet tilbage i 2014 fra Etixx-iHNed.

Gennem hans karriere har han vundet nogle store sejre, hvor han bl.a. er blevet Verdensmester på landevej to år i træk, i 2020 og 2021, og så har han også vundet nogle af de store klassikere.

Han har vundet La Fleche Wallonne i både 2018 og 2019, mens han også vandt både Strade Bianche og Milano – Sanremo i 2019. Han har også vundet etaper i nogle af de forskellige etapeløb, og har dermed også udmærket sig på den måde i løbet af de år, han har været på toppen.

Nu kan han så se frem til årets Tour de France, og hvis man kigger på de resultater, han har leveret i det franskeetapeløb tidligere, så har han mellem 2018 og 2020 vundet fem etaper, og tilbage i 2018 vandt han ligeledes også bjergkonkurrencen. Siden 2020 har han ikke gjort det store væsen af sig i Tour de France.

Det er heller ikke fordi, resultaterne har været så prangende for Alaphilippe i løbet af 2023, hvor han har vundet éndagsløbet, Classic de l’Ardeche, ligesom han vandt en enkelt etape i Criterium du Dauphine.

Alaphilippe kører for en ny aftale

Siden han blev Verdensmester tilbage i 2021, har Alaphilippe har svært ved at ramme det høje niveau, han har kørt på tidligere, og det har man selvfølgelig også kunne se på de resultater, han har leveret.

Hans nuværende aftale med Soudal – Quick Step står til at løbe ud efter den næste sæson, og som det ser ud lige nu, ser det ikke ud til, at han kører sig til en forlængelse af aftalen, fortæller Patrick Lefevere, der er holdchef på holdet.

- Jeg har lært et meget fint udtryk på fransk: 'I livet skal alle retfærdiggøre deres løn.' Lønnen gælder for tre sæsoner indtil 2024. På baggrund af de nuværende resultater bliver det et nej, siger han.

Holdchefen vil dog ikke endegyldigt sige, at Alaphilippe ikke kan komme til at få en forlængelse af den aftale, han kører på nu. Hvis han begynder at levere den slags resultater, man har set ham gøre tidligere, så er der chance for, at tingene kan ændre sig i fremtiden.

- Lad os forestille os, at han vinder to eller tre etaper i Tour de France og bærer den gule trøje i 10 dage, så bliver det en anden historie. Og hvis han vinder VM og Lombardiet Rundt, er det en anden historie, lyder det til slut fra Lefevere.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder