Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
cycling
  1. Cykling

Tour de France: Danske succeshistorier i løbet

Gennem årene har der været flere danske succeshistorier i Tour de France, og vi tager et kig på nogle af dem lige her.

Danske ryttere har klaret sig godt i Tour de France gennem tiden, og her kigger vi nærmere på nogle af de største danske succeser, der har været i det franske etapeløb.

Jonas Vingegaards sejr i 2022

Der var for alvor noget for de danske cykelfans i 2022, da årets Tour de France startede i Danmark, og de første tre etaper af løbet blev kørt på de danske landeveje, hvilket selvfølgelig også var en stor oplevelse for de danske ryttere.

Der var dog ingen danskere, der vandt etaperne i Danmark, men i der var dog dansk etapesejr i fire af de i alt 21 etaper i løbet. Magnus Cort og Mads Pedersen vandt en etape hver, mens Jonas Vingegaard tog sig af to etapesejre.

Jonas Vingegaards første etapesejr kom på 11. etape, og her overtog han samtidig den gule førertrøje fra Tadej Pogacar, som han var i en skarp duel med om den øverste plads på podiet.

Den gule trøje forlod da heller ikke Vingegaards krop igen gennem resten af løbet. Danskeren leverede en rigtig flot præstation, kronet med endnu en etapesejr på 18. etape, og han vandt dermed Tour de France.

Det var første gang, danskeren vandt det store franske etapeløb, og han havde to minutter og 49 sekunder ned til Pogacar, der sluttede som nummer to.

Vingegaards titelforsvar i 2023

Nu havde alle set, hvad Vingegaard kunne præstere i 2022, og derfor var der stor respekt om den danske rytter igen i 2023, hvor han skulle forsøge at forsvare sin titel fra året før.

Igen var der lagt op til, at det skulle være en duel mellem Vingegaard og Tadej Pogacar, og der var da også nogle ret interessante kampe mellem de to i løbet af de 21 etaper.

Tadej Pogacar vandt 6. etape, men på trods af det overtog Vingegaard den gule førertrøje efter den etape, og danskeren endte med at køre hele vejen til Paris med den på. Så det var altså i ret suveræn stil, at den danske rytter endte med at genvinde sin titel fra 2022.

Vingegaard vandt dog kun en enkelt etape undervejs, enkeltstarten på 16. etape, og han vandt løbet med syv minutter og 29 sekunder ned til Pogacar. Mads Pedersen og Kasper Asgreen vandt også en enkelt etape hver i løbet.

Søren Kragh Andersen med to etapesejre i 2020

Da Tour de France gik i gang i 2020, havde der kun været en enkelt dansk etapesejr i det franske etapeløb, siden Nicki Sørensen vandt en etape i 2009, og der manglede derfor lidt dansk succes.

Det kom der i 2020, da Søren Kragh Andersen på 14. etape var en del af en afslutning, hvor der var en del angreb til sidst på etapen, men da der lige var et roligt øjeblik, udnyttede danskeren det til at køre væk fra feltet med tre km. til mål.

Han formåede at holde feltet bag sig frem til målstregen, som han endte med at kunne køre alene over.

På 19. etape var danskeren i fokus igen. Med 15 km. til mål angreb han den lille gruppe, han var en del af, og de fik ham aldrig at se igen. Han kørte over målstregen til sin anden etapesejr det år, og han blev den kun tredje dansker, der nogensinde har vundet to etaper i Tour de France samme år.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder