Fredag d. 1 juli bliver der taget hul på årets Tour de France, der indledes med en enkeltstart i de Københavnske gader.
For første gange nogensinde finder verdens største cykelløb sted i Danmark, hvor de tre første etaper finder sted i det danske landskab.
Hvad: Tour de France 2022
Hvor: Frankrig
Hvornår: 1. juli til 24. juli.
Hvor kan man se det: TV2 og Discovery+ dækker Tour de France.
1. Etape: Enkeltstart – København-København (13 km)
På løbets første etape skal rytterne én efter én rundt i Københavns gader på en teknisk svær rute, der passerer en række af den danske hovedstads vartegn.
Kampen mod uret starter ud ved Rådhuspladsen, hvor rytterne bliver sendt ned af rampen inden, at de hurtigt passerer verdens mest benyttede cykelrute, Dronning Louises Bro. Derefter går turen mod via Rigshospitalet ud til Østerbro, nærmere bestemt Danmarks nationalstadion, Parken. Herefter går turen igen tilbage ind i mod det Indre København, hvor rytterne kommer til at passere Den Lille Havfrue, Amalienborg og Kongens Nytorv inden at de igen vender tilbage til stedet, hvor det hele startede, Rådhuspladsen.
Alt i alt er ruten på 13,2 kilometer, og selvom at det er en teknisk udfordrende rute med mange svære svinge, bør det ikke forhindre feltets temporyttere i at tage løbets førertrøje på førstedagen.
2. Etape: Flad – Roskilde-Nyborg (202 km)
Dag 2 af årets Tour de France starter ud i domkirkebyen Roskilde, hvor rytterne kommer til at konkurrere med 80.000 trætte Roskilde Festival-gæster om at komme væk fra byen. Der er lagt op til en etape, der med de rette vejrforhold kan blive dramatisk fra start til slut, og som altid i starten af Tour de France, kan man forvente et nervøst felt.
Fra Roskilde går turen nordvest på langs Roskilde Fjord op til det nordlige Sjælland, der byder på noget af det mest kuperede terræn, som der kan findes på øen. Her er der indlagt tre bjergspurgter i rap af hinanden, så frem til dette tidspunkt vil der nok være hård kamp om at ramme dagens udbrud og dermed få chancen for at sikre sig mindst en dag i bjergtråden.
Efter de indlagte bjergspurter indledes etapes anden fase, der varer indtil mål, og man kan karakterisere denne fase med én ting – muligheden for sidevind. Fra det nordlige Sjælland kører feltet hele vejen ned langs vestkysten indtil, at de når Korsør og Storebæltsbroen, hvor rytterne bliver udsat for 18 km. tværs over åbent hav inden, at de når Nyborg på den anden side af bæltet, der er dagens afslutnings by.
Etapen er uden tvivl en oplagt sprinteretape, men ruten byder helt sikker op til, en dag på de danske veje, som kan blive højdramatisk – særligt hvis vinden på dagen er stærk og kommer fra nordvest.
3. Etape: Flad – Vejle-Sønderborg (182 km)
På den afsluttende dag af Tour de Frances korte visit til de danske landeveje går turen fra Vejle til Sønderborg.
Etapen starter ud med en rundtur rundt omkring og i Vejle, som den garvede cykelfan vil vide altid er mål by, når der køres Post Danmark Rundt på grund af byens stejle bakker. Disse bakker bliver dog næppe en udfordring for Tour de France-feltet, nr de befinder sig så tidligt på etapen.
Efter afgang fra Vejle følger etapen vejene ned langs den jyske østkyst før, at feltet når Sønderborg, hvor dagens vinder skal findes. Forhåbentlig kan den kystnære rute føre til noget sidevindsdramatik, men feltets sprinterhold får uden tvivl nemmere ved at holde styr på tingene i forhold til løbets 2. etape.
Når rytterne når målstregen kan de se frem til løbets første hviledag, der i år falder tidligere end nogensinde før. Når de kigger tilbage på de tre første dage, vil de uden tvivl kigge tilbage på tre begivenhedsdage.
Først enkeltstarten i København som uden tvivl vil være i højt festhumør og fyldt med fans på hele strækningen. Lad os håbe på sol, så hovedstaden kan blive vist frem fra sin bedste side – så bliver det uden tvivl en mindeværdig dag.
Dernæst en etape hvor arrangørerne har gjort sit for at skabe rammerne for så dramatisk en flad etape som muligt, og den afsluttende tur over Storebæltsbroen bliver uden tvivl mindeværdig.
Afslutningsvist etapen til Sønderborg, hvor afslutningen også blev kørt i sidste års Post Danmark Rundt. Den var dramatisk og Mads Pedersen tog sejren, lad os håbe, at det også bliver tilfældet, når Tour de France runder deres vist til Danmark af.
Hos os finder du et stort udbud af fantastiske markeder, inkl. liveodds, der alle er tilgængelige på din mobil/tablet med bet365 - På farten. Regler gælder.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies
Verdens foretrukne spillemærke for online sportsvæddemål
Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler , tidsbegrænsninger og undtagelser gælder