Mads Pedersen bliver med stor sandsynlighed en af de danske ryttere, der kommer mest i fokus ved dette års Tour de France.
Der bliver noget at holde øje med ved årets Tour de France, hvis man har de danske briller på. Der er nemlig flere ryttere med, der skal tages seriøst i det franske etapeløb.
En af dem er Mads Pedersen, der har været rigtig godt kørende de senere år, og han kan også meget vel vise sig godt frem, når Tour de France går i gang.
Hvad | Tour de France |
Hvornår | 1. juli - 23. juli |
Hvor | Frankrig |
Stream | TV2 |
Odds | Jonas Vingegaard 2.10, Tadej Pogacar 2.10, Jan Hindley 15.00, Mattias Skjelmose 29.00 |
Danmark havde aldrig før haft en Verdensmester i landevejscykling, før Mads Pedersen ville det anderledes i 2019. Her blev han nemlig Verdensmester, og det er selvfølgelig en meget stor bedrift, og noget af det største han har opnået i sin karriere.
Den 27-årige dansker har kørt for Trek-Segafredo siden 2017, og han har leveret nogle rigtig flotte resultater gennem sin karriere. Han er bl.a. en af de få danskere der har vundet etaper både i Tour de France, Vuelta a Espana og Giro d’Italia. En enkelt etape i Touren og Giroen, mens han har taget tre i Vueltaen.
Pedersen er ikke en af de ryttere, der blander sig i klassementet i de store etapeløb. Han er sprinter, og så er han også rigtig godt kørende i endagsløbene, hvilket han har vist tidligere, og han kører også en god enkeltstart.
Tidligere i år har Pedersen vundet en etape i Giro d’Italia, ligesom han også har vundet en i Paris – Nice. Han er blevet nummer fire i Paris – Roubaix, nummer tre i Tour of Flanders og nummer seks i Milano – Sanremo.
Danskeren har altså leveret nogle glimrende resultater op til dette års Tour de France, og det bliver meget interessant at se, hvad han kan præstere, når det franske etapeløb bliver skudt i gang senere på ugen.
Da Mads Pedersen tidligere i år stillede til start i Giro d’Italia, og vandt en etape, blev det første gang i 11 år, at der var en dansker, der kørte først over målstregen i det italienske løb.
Samtidig blev den danske rytter også historisk, da han vandt etapesejren i Italien. Han har nemlig vundet etapesejre i alle de tre store Grand Tours nu. Tour de France, Giro d’Italia og Vuelta a Espana.
Gennem tiden er der kun 105 ryttere, der kan prale af at have vundet etaper i alle tre store etapeløb, og der er kun to af dem, der er danskere. Inden Pedersen opnåede den bedrift, var det tidligere kun Jesper Skibby, der også havde formået det, så der er altså to danskere på den liste.
Det vilde ved Pedersens bedrift er også, at han har vundet etaperne i de tre løb indenfor et år, og det er også noget, der har imponeret Brian Nygaard, der er cykelekspert på DR.
- Det er fuldstændig sensationelt. Der er nogle ryttere, der bruger hele karrieren på at jagte det. Og han har gjort det inden for et år! Det er meget, meget imponerende, lyder meldingen fra Nygaard.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies