Denne etape kan godt ende med en afslutning til sprinterne, selvom der er tre kategoriserede stigninger i løbet af dagens strækning.
Tour de France er det største og mest prestigefyldte af de tre Grand Tours, og her giver vi dig et overblik over, hvordan dagens etape kommer til at se ud.
På denne 12. etape venter der endnu en dag, hvor der skal køres mere end 200 km. på de franske veje, og det forventes også, at rytterne skal sidde omkring fem timer på cyklen.
Dagens etape starter i Aurillac, og så skal rytterne køre til Villeneuve sur Lot, hvor målstregen er, og de kommer i alt til at tilbagelægge 203 km., før de når dertil.
I løbet af dagen skal rytterne over tre kategoriserede stigninger, der alle er kategori 4, men det er dog ikke de sværeste stigninger, der venter i dag, så det burde ikke være noget, der kommer til at give de store udfordringer ude på ruten.
Det er stadig midt i årets løb, og der burde rytterne stadig være i så god forfatning, at denne etape ikke burde blive noget problem for dem. Det er i hvert fald ikke de største udfordringer, der venter dem her.
Der er 2304 højdemeter på dagens etape, og det er selvfølgelig ikke bare så let, men de er dog også spredt ud over en etape på 203 km., så alligevel skal det ikke være nogen undskyldning i dag.
De tre kategoriserede stigninger, der venter på dagens etape, kan selvfølgelig også give lidt problemer i feltet, men efter den sidste er der stadig 70 km. til mål, så der er masser af tid til at få rettet op på det, der måtte ske inden da.
Der er rig mulighed for, at nogen kan stikke af og forsøge sig med et udbrud på denne etape, men det er dog heller ikke en fordel for dem, at der er den lange strækning fra toppen af den sidste stigning frem til målstregen, hvor der vil blive arbejdet hårdt nede i feltet.
De store sprinterhold skal selvfølgelig udnytte de 70 km. til at hente et udbrud ind, så det kan ende ud i den massespurt, som der er lagt op til, og som der er rigtig mange, der har interesse i, at det ender med. Det burde ikke for alvor ende med at blive spændende.
Der er ingen tvivl om, at Jasper Philipsen er den helt store sprinter i dette års løb. Han vandt fire etaper sidste år, og det er ham, alle de andre gerne vil slå i år.
Derfor skal han også være en af favoritterne på denne etape, men der er selvfølgelig nogen, der godt kan udfordre ham, og en af dem er en dansker.
Mads Pedersen er i hvert fald en af dem, der også skal kunne være med på sådan en etape som denne, da han ofte er garant for en rigtig god afslutning, og det kan han også vise i dag.
Andre ryttere som Wout van Aert, Mark Cavendish, Dylan Groenewegen, Fabio Jakobsen og Alexander Kristoff er også blandt dem, der kan køre med om etapesejren i dag.