Lørdag venter der de tilbageværende ryttere i Tour-feltet en kæmpe bjergetape på 151 kilometer, hvor det går op og ned hele dagen.
Hvad | 14. etape af Tour de France |
Hvor | Annemasse - Morzine |
Hvornår | Lørdag d. 15. juli |
Streaming | TV2 og Eurosport |
Efter en dag forinden der sluttede på det legendariske Grand Colombier venter der endnu en hård dag for feltet lørdag, hvor de bestemt ikke får lov at holde weekend.
I alt skal der forceres fem stigninger. Én kategori tre-stigninger er, hele tre kategori 1-stigninger samt én stigning uden for kategori, som også er dagens sidste stigning.
Det går op af fra dagens start, hvor rytterne skal forcere kategori 3-stigningen Col de Saxel, der byder på 4,2 km., som i gennemsnit stiger med 4,6%. Derfra kommer der et hattrick af kategori 1-stigninger i form af Col de Cou, Col du Feu og Col de la Ramaz inden dagens sidste og hårdeste forhindring viser sig – Col de Joux Plane.
Dette bjerg er 11,6 km. Langt og stiger i gennemsnit med 8,6% i gennemsnit og bliver kun stejlere jo nærmere man kommer toppen. Herefter venter der dog 12 kilometers nedkørsel inden rytterne når målstregen i Morzine Les Portes do Soleil.
En etape som denne er typisk meget svær at forudsige. Lader feltets favoritter et udbrud tage sejren eller vel de selv fordele hædren mellem sig? I dette års Tour har det været en tilbagevendende trend, at der bliver kørt hårdt så snart det går opad, hvor Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar igen og igen har testet hinanden af.
En anden faktor er træthed, som efterhånden for alvor vil begynde at kunne mærkes blandt feltets ryttere. Dertil har der været en hård etape dagen inden, hvor de ryttere som har været stærkest og brugt mange kræfter, måske ikke har lige så mange tilbage i tanken denne dag.
Her vurderes det, at der kommer til at finde et stort slag sted i kampen om den gule trøje, hvor der vil blive kørt hårdt fra start, når danskeren og sloveneren vil sende løjtnanter afsted i udbrud for at kunne bruge den taktisk senere på etapen.
Det betyder også, at etapen vil komme til at blive afgjort blandt klassementsfolkene, og der har de to rivaler vist sigt at være klart stærkest igen og igen, så mon ikke, at det bliver de to som skal fordele etapesejren og bonussekunderne mellem sig?
Jonas Vingegaard er selvsagt, derfor fokuserer vi på Mattias Skjelsmose. Den unge rytter har været meget synlig i løbet af touren, hvor han har vist sig flot frem, og han lå også godt til i klassementet længe. Han har dog haft en enkelt off dag, og det er der ikke råd til i Touren, hvilket betød, at han udspillede sit klassementshåb.
Har han gode ben på dagen vil han dog helt sikkert være at finde blandt de stærkeste klassementsfolk, hvis ikke han sidder med i et udbrud.