Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Cykling

Tour de France: Optakt til 16. etape

Det kan meget vel blive sprinterne, der skal ud og slås om en sejr på etapen igen på denne 16. etape.

Tour de France er det største og mest prestigefyldte af de tre Grand Tours, og her giver vi dig et overblik over, hvordan dagens etape kommer til at se ud.

Stille dag på kontoret venter i dag

Vi går ind i den sidste uge af dette års Tour de France, og efter en hviledag skal rytterne ud på en etape, hvor det ikke ser ud til, at de får de store problemer.

Denne 16. etape starter i Gruissan, og så skal rytterne ud og køre 188 km., før de ender ved målstregen i Nimes, og det forventes, at dagens etape tager lidt mere end fire timer at køre for feltet.

Etapen i dag bliver betegnet som en flad etape, men der er dog alligevel lidt højdemeter, der venter rytterne. De skal ud på 1176 højdemeter i dag, før de kommer til målstregen.

Der er ikke nogen hård etape, lige efter de har holdt hviledag, så man kommer nok til at se nogen, der kommer til at spare lidt på krudtet på denne etape, og lader nogle andre overtage styringen med cykelløbet.

Vinden kan spille en rolle

På denne etape kan rytterne se frem til, at der kun er en enkelt stigning, de skal over, og den ser ud til at være ret overkommelig for dem, da det bare er en kategori 4-stigning, som kommer med mere end 60 km. fra mål.

Det bør derfor ikke være nogen særlig stor udfordring for rytterne, men der er dog noget andet, som kan komme til at drille dem lidt og få en betydning for, hvordan etapen kommer til at udforme sig i dag.

Rytterne bevæger sig nemlig tæt på Middelhavskysten på dagens etape, så derfor skal de alligevel være forberedte på, at det ikke er en helt stille og rolig dag, der venter dem ude på ruten. Der kan nemlig være en kraftig sidevind, og det kan betyde, at feltet bliver splittet op, hvis man ikke lige er forberedt på det.

Afslutningen på etapen ser ret simpel ud, men der er dog en del rundkørsler, som rytterne skal igennem, inden de når frem til målstregen, og den sidste af dem kommer med kun 350 meter til målstregen, og det kan selvfølgelig godt være lidt af en udfordring.

Sprinterne får en sidste chance

Denne etape ser umiddelbart ud til at være den sidste oplagte mulighed for sprinterne i feltet, så der er lagt op til, at de store sprinterhold vil gøre meget for, at etapen ender ud i en massespurt.

Alle sprintere der stadig er med på dette tidspunkt, vil helt sikkert drømme om at vinde denne etape, så det er ret spændende at se, hvem af dem der er stærkest, når vi er så langt inde i løbet.

Det handler selvfølgelig også om, hvem der har det stærkeste hold i ryggen, når det hele skal afgøres i slutningen af etapen, og der er nogle forskellige ryttere, der kan stå ret godt til en etapesejr her.

Jasper Philipsen, Fabio Jakobsen, Wout van Aert, Dylan Groenewegen, Biniam Girmay, Arnaud De Lie, Mark Cavendish og Alexander Kristoff er nogle af dem, man skal holde øje med her.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder