Der venter en masse højdemeter på dagens etape, hvor de store ryttere endnu en gang får muligheden for at konkurrere mod hinanden.
Tour de France er det største og mest prestigefyldte af de tre Grand Tours, og her giver vi dig et overblik over, hvordan dagens etape kommer til at se ud.
Denne 20. etape er den sidste i årets Tour de France, hvor rytterne starter samlet, og det kan godt gå hen og blive en meget interessant dyst, der kommer til at udfolde sig her.
Feltet starter i Nice, og så skal de køre til Col de la Couillole, og det er en kort strækning, hvor der kun er 132 km., der skal tilbagelægges i løbet af dagen.
Selvom det er en kort rute, så bliver det dog langt fra nemt for rytterne i dag. Der skal nemlig klatres i dag, og det bliver rigtig hårdt for dem, da det er nogle ret svære stigninger, der venter.
Det forventes, at det tager lige omkring fire timer at køre etapen, så man kan også godt regne ud, at det er en svær rute, der venter rytterne, selvom den kun er på de 132 km.
Der er nærmest ikke noget tidspunkt, hvor der skal køres på flad vej på denne etape, og med 4752 højdemeter er det også den etape, hvor der er flest højdemeter i årets Tour de France, så det er en ret spændende etape, der venter i dag.
Stigningerne er delt godt ud over strækningen på dagens etape, og der ventet i alt en enkelt kategori 2-stigning samt tre kategori 1-stigninger. Kategori 2-stigningen kommer kort inde på etapen, hvor de rammer toppen af den efter lidt mindre end 25 km.
Toppen af den første kategori 1-stigning kommer efter 60 km., og der er ikke meget tid at hvile i efterfølgende, da de rammer toppen af den anden kategori 1-stigning efter 96 km., og der er ingen tvivl om, at det er hårdt for rytterne at køre den etape, de skal ud på i dag.
Afslutningen af dagens etape går også opad. Efter 116 km. starter stigningen til den sidste kategori 1-stigning, og etapen slutter på toppen af den stigning, når der er kørt 132,8 km., så der er altså næsten 17 km., der skal køres opad, inden de når til målstregen.
Stigningen op mod målstregen har flere gange været brugt i Paris-Nice, hvor der så sent som sidste år var en kamp mellem Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard, som Pogacar endte med at vinde.
De to rivaler kan også meget vel ende med at komme ud i en duel på denne etape, hvor begge stadig kan være i spil til at vinde Tour de France på dette tidspunkt.
Afslutningen på denne etape ligner noget, der kan være en stor udfordring for rytterne, og det kan selvfølgelig også være med til, at der kan ske noget i klassementet på denne etape, hvor det for alvor begynder at spidse til i løbet.
Vingegaard og Pogacar er de store favoritter på denne etape, men ryttere som Remco Evenepoel, Richard Carapaz, Simon Yates, Jai Hindley og Primoz Roglic kan også være med i kampen om etapesejren.