Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Cykling

Tour de France: Optakt til fjerde etape

Fjerde etape af årets Tour de France venter, og alt tyder på, at det bliver en dag for sprinterne denne gang.

HvadTour de France - Fjerde etape
Hvornår4. juli
HvorDax - Nogaro
StreamTV2
OddsJasper Philipsen 2.20, Fabio Jakobsen 3.75, Mads Pedersen 19.00, Mark Cavendish 17.00

Dagens etape

Rytterne skal i dag ud og køre en etape fra Dax til Nogaro, og det er 181 km., der skal tilbagelægges på ruten. Det er forventet, at der kommer til at gå ca. fire timer, før de første ryttere er i mål.

Det er første dag, hvor hele etapen bliver kørt i Frankrig, og der er kun en enkelt stigning af betydning på vej mod målet. Det er en kategori 4, der kommer efter 154 km.

Det er selvfølgelig ikke en stigning, der skræmmer nogen, og her burde sprinterne også kunne sidde med, så det ender med meget stor sandsynlighed med at blive en afgørelse blandt sprinterne på dagens etape.

Som man har set så mange gange før, er der nok et udbrud med nogle af de knap så kendte ryttere, der får lov til at køre tidligt, og herfra er det op til sprinterholdene at tage føringen i feltet, så man kan få kørt det hjem, og feltet kan køre samlet hjem.

De sidste tre kilometer af løbet bliver kørt på racerbanen, Circuit de Nogaro, og derfor kan det ende med at blive en slutning, hvor det er vigtigt at finde sin position, og for de sprintere der kører om etapesejren, handler det om at have et godt tog.

Danskere i fokus?

I og med at der er lagt op til en decideret sprinteretape, så er det ikke ligefrem fordi, danskerne står i kø for at bejle til at vinde etapen, men det er heller ikke fordi, der ikke er muligheder for noget sjovt.

Hvis det som forventet ender ud i en massespurt, så har man dog tidligere set nogle rigtig fine præstationer af Mads Pedersen, og hvis han finder sin plads, og har gode ben på dagen, så er han også den bedste mulighed for dansk etapesejr.

Sidste år vandt Pedersen en enkelt etape i Tour de France, og hvis han skal gøre det igen i dette års løb, så er fjerde etape en af de muligheder, der er for det.

For det store danske klassementshåb, Jonas Vingegaard, tyder alt på, at det bliver en meget stille og rolig dag på kontoret. Han skal bare sidde med, når feltet kommer i mål, og så skal han spare lidt på energien, så han er klar længere henne i løbet.

Etapens favoritter

Som nævnt tidligere er der lagt op til, at det bliver en massespurt, der skal afgøre, hvem der vinder dagens etape, og det er her, de helt store drenge byder hinanden op til dans.

Hvem der er den store favorit, er ret svært at udpege, men hvis Fabio Jakobsen rammer sin tophastighed, så er det helt sikkert, at konkurrenterne får svært ved at følge med.

Jasper Philipsen skal selvfølgelig altid regnes som en af favoritterne på disse afslutninger, og han er da også et rigtig godt bud på en etapevinder på fjerde etape.

Danske Mads Pedersen er nok en lille outsider, og det kan nogle af feltets veteraner som Mark Cavendish og Alexander Kristoff også være.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder