Lørdag formiddag lyder startskuddet til dette års Tour de France, når 1. etape løber af stablen i Baskerlandet - nærmere bestemt i området omkring Bilbao, der agerer både start og målby.
Hvad | 1. etape af Tour de France |
Hvor | Bilbao - Bilbao |
Hvornår | Lørdag d. 1. juli |
Streaming | TV2/Eurosport |
På Tourens første ud af 21 etaper skal rytterne i alt forcere 182 kilometer på de nordspanske landeveje på en etape, som er meget åben. Dette faktum er meget ulig en første etape i Tour de France, hvor der typisk er lagt op til en duel mellem sprinterne på en fladetape eller tempospecialisterne via en prolog eller kort enkeltstart.
Dagens nøglepunkt finder sted på stigningen Cóte de Pike, der har top cirka otte kilometer fra mål. Stigningen er blot to kilometer lang men til gengæld stiger den med modbydelige 10% i gennemsnit – her bliver etapen afgjort.
Som tidligere nævnt er dagens etape en meget åben en af slagsen, hvor nøglepunktet med al sandsynlige kommer til at finde sted på Cóte de Pike. Her er spørgsmålet bare – hvor meget bliver der kørt til? Bliver den kørt hårdt fra bunden tipper fordelen til de helt lette ryttere og i særdeleshed Tadej Pogacar, som på trods af sin lille statur har en helt unik eksplosivitet.
Er tempoet lidt mere hengivende giver det plads til feltets stærkeste puncheurs, Wout van Aert, Mathieu van der Poel og Julian Alaphilippe, som igen er tilbage i topform efter længere tids skadesproblemer. Med et hurtigt hug er de alle i stand til at distancere feltet på stigningen og holde et jagtende felt bag sig fra den sidste bakkes top til målstregen i Bilbao.
På denne etape kan man ikke komme udenom Mattias Skjelmose, der har haft en fremragende optakt til Tour de France med hans samlede sejr i Tour de Suisse. Jonas Vingegaard ville også være et oplagt bud, men det vurderes at han vil holde sig mere i defensiven, dertil er Mattias Skjelmose også mere eksplosiv på de kortere stigninger end hans landsmand.
Du kan se med fra lørdag kl. 12.55, når endnu en udgave af verdens største cykelløb skydes i gang.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies