Efter at have forladt Pyrenæerne venter der igen Tour-feltet en stille og rolig etape lørdag.
Hvad | 8. etape af Tour de France |
Hvor | Libourne - Limoges |
Hvornår | Lørdag d. 8. juli |
Streaming | TV2 og Eurosport |
Tourens første uge har budt på cykelløb af høj klasse, og offensive strategier som man ellers sjældent ser så tidligt i grand tours. Efter nogle vilde dage i bjergene, hvor klassementsrytterne har været i fokus, er sprinterne tilbage i vant terræn på 8. etape, som byder på 200 km. Fra Libourne til Limoges.
Etapen byder ikke på de store udfordringer, og det ville være en stor overraskelse, hvis det ikke ender med løbets tredje massespurt, hvor feltets sprintere kan kæmpe om sejren.
Cirka 1/3 inde i etapen ligger der en indlagt spurt, som kan føre til højt tempo på etapens første del, hvis nogle af sprinterne vil forsøge at tilskaffe sig ekstra point her i kampen om den grønne trøje.
Senere på etapen kommer der en række mindre stigninger. Disse vurderes dog ikke at have nogen betydning, da der er så få point på spil, at det er irrelevant på dette stadie af løbet.
Afslutningsvis ankommer feltet til målbyen Limoges, hvor det efter alt at dømme ved ende med en hæsblæse massespurt.
Indtil videre i denne tour har vi haft tre massespurter og alle tre er endt med sejr til Jasper Phillipsen, der har været forholdsvis overlegen i alle tilfælde. Belgieren ligner klart feltets hurtigste mand, så hvis han undgår uheld og bliver bragt frem i en bare nogenlunde position, er han den klare favorit til at tage etapesejren.
Mads Pedersen er endnu engang dagens dansker. De tre andre massespurter har været en skuffelse for Lidt-Trek-rytteren, hvor han ikke for alvor har kunne blande sig i blandt de allerhurtigste i feltet. Denne etape er nok også for let til, at han for alvor kan komme til at kæmpe med om sejren, men han er alligevel det bedste bud. Søren Kragh ser ikke ud til at have benene endnu, mens Kasper Asgreen har andre opgaver end at kæmpe med om sejren.