Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
  1. Cykling

Tour de France: Pogacar skal slås med Vingegaard

Tadej Pogacar er en af de store favoritter ved årets Tour de France, hvor han skal slås med Jonas Vingegaard.

Den slovenske cykelrytter, Tadej Pogacar, kører for UAE Team Emirates, og der er store forventninger til ham, når han denne sommer stiller til start ved det store franske etapeløb, Tour de France.

Han er en af de store favoritter til at vinde løbet, så det bliver spændende at følge, om han kan leve op til de store forventninger, der helt sikkert vil være til ham.

HvadTour de France
Hvornår1. juli - 23. juli
HvorFrankrig
StreamTV2
OddsTadej Pogacar 2.10, Jonas Vingegaard 2.10, Jai Hindley 15.00

Pogacar er en af de største stjerner

Tadej Pogacar er en af de helt store stjerner i cykelsporten, og har været det de seneste år, hvor han har vundet en masse sejre, selvom han endnu ikke er rundet de 25 år.

Han vandt Tour de France første gang tilbage i 2020, lige inden han blev 22 år, og han blev dermed den næstyngste vinder af det franske etapeløb nogensinde, og det er kun overgået af Henri Cornets, der var 19 år, da han vandt løbet tilbage i 1904.

Pogacar vandt også Tour de France året efter i 2021, og både i 2020 og 2021 vandt han ligeledes også både ungdomstrøjen og bjergtrøjen, så det var to ret suveræne slovenske sejre. Han vandt også ungdomstrøjen i Tour de France sidste år, da Jonas Vingegaard vandt løbet, og han selv blev nummer to.

Selvom han stadig er forholdsvis ung, så har Pogacar leveret en masse på den helt store scene, hvor han har vundet en del løb, og han har stadig mange år tilbage, så han for alvor kan skrive sig i historiebøgerne som en af de helt store.

Her i 2023 har Pogacar også for alvor vist sig rigtig godt frem, da han har vundet etapeløbet Paris-Nice, hvor han også vandt både pointkonkurrencen og ungdomskonkurrencen. Han har også vundet Vuelta a Andalucia, ligesom han også er endt øverst på podiet i store klassikere som Flandern Rundt, Amstel Gold Race og La Fleche Wallonne.

Sloveneren er i fremgang

Danske Jonas Vingegaard vandt Tour de France sidste år, hvor Tadej Pogacar blev nummer to, og meget tyder på, at det også er de to ryttere, der kommer til at kæmpe om sejren igen i år.

Det er Pogacar, der skal ud og jage Vingegaard, og han skal derfor komme til Tour de France i god form, men hans forberedelser til det store franske etapeløb har dog fået lidt af et knæk.

Da han kørte Liege – Bastogne – Liege, var han nemlig indblandet i et styrt, der endte med at koste ham et brækket håndled, men Joxean Fernandez, der er sportschef for UAE Team Emirates, fortæller dog, at det begynder at se lidt bedre ud for Pogacar igen.

- Tja, hans tilstand er i fremgang. Vi var på træningslejr i Sierra Nevada, og så rekognoscerede vi etaperne i Tourens tredje uge, og for ikke at tage til Sierra igen - blandt andet af logistiske årsager - tog vi til Sestriere.

- Nu skal han køre de to løb ved de slovenske mesterskaber, og så tager vi af sted til Tour de France, lyder det fra den spanske sportschef.

Dette års Tour de France starter på lørdag den 1. juli, og der vil blive kørt cykelløb på de franske veje i tre ugers tid.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder