Der er hviledag i Tour de France, og det benytter vi til at lave lidt status på de danske ryttere i feltet.
Der er 11 danske ryttere til start i årets Tour de France, og nogle af dem har allerede markeret sig ret meget i løbet af den første uge i etapeløbet.
Hvad | Tour de France |
Hvornår | Hele juli |
Hvor | Frankrig |
Stream | TV2 |
Odds | Tadej Pogacar 1.83, Jonas Vingegaard 2.10, Jai Hindley 41.00 |
Den danske stjerne, Jonas Vingegaard, er en af de store favoritter til at vinde årets Tour de France, og nu hvor der er gået en uge, kører han da også i den gule trøje.
Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver en duel mellem Vingegaard og Tadej Pogacar, når det hele skal afgøres, og der skal findes en vinder, og de to har da også allerede budt hinanden op til dans flere gange i løbet.
I den seneste etape var det Pogacar, der havde de bedste ben, og satte Vingegaard til vægs på toppen, og han endte også med at tage otte sekunder på danskeren til den samlede stilling.
Det er dog stadig Vingegaard, der fører i den samlede stilling, hvor han ligger nummer et med 17 sekunder ned til Pogacar, og så er der to minutter og 40 sekunder ned til Jai Hindley på tredjepladsen.
Indtil videre har der været en enkelt dansk etapesejr ved dette års Tour de France, og det var Mads Pedersen, der stod for den på 8. etape.
På den etape havde Pedersen åbnet op for, at han kunne gå med i et udbrud, men da der var et, der fik lov til at køre væk, var det ikke et stærkt nok udbrud, så man kunne hurtigt se, at sprinterholdene i feltet ville gøre alt for at køre dem hjem.
Det lykkedes de da også med, og så var der lagt op til en sprinterafslutning, hvor danskeren igen skulle forsøge på at få en god plads, så han kunne køre først over målstregen.
Pedersen åbnede også spurten tidligt, og han erkender også, at det var rigtig hårdt for ham, og at han var tæt på at give op, inden han endte med at krydse målstregen som den første.
- Det var en lang spurt. Bakkeafslutningen var så smertefuld. Jeg var så tæt på at sætte mig ned med 50 meter til mål, sagde Pedersen.
Mads Pedersen holder sig også inde i kampen om pointtrøjen, hvor han lige nu er nummer tre med 143, men Jasper Philipsen er dog ret suveræn med 259 point på førstepladsen.
Den næstbedste dansker i klassementet er Mattias Skjelmose, der er placeret som nummer 28, hvor han er næsten en halv time efter Vingegaard. Hvis man kigger på ungdomskonkurrencen, er han dog placeret som nummer fem.
Jonas Gregaard er den tredje, og sidste, dansker i top 100, da han er nummer 49, hvor han er 56:14 efter Vingegaard.
Mads Pedersen er nummer 103, Anthon Charmig er nummer 110, Kasper Asgreen er nummer 117, Søren Kragh Andersen er 124, Magnus Cort 126 og Christopher Juul-Jensen 130. De er alle mere end halvanden time efter Vingegaard.
Mikkel Bjerg er nummer 154, og den dårligst placerede dansker er Michael Mørkøv, der er placeret som nummer 167. De er begge mere end to timer efter Vingegaard.