Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
da-dk GÅ TIL bet365 Sport
Cykling
  1. Cykling

Tour de France: Van Aert vil køre Touren anderledes

Wout van Aert er en af de store i cykelsportens Verden i øjeblikket, og det bliver spændende at følge ham i årets Tour de France.

Tour de France står for døren, og der er lagt op til et spændende løb i Frankrig, hvor de helt store navne kommer til at krydse klinger med hinanden.

En af dem der nok kommer til at spille en rolle i løbet, er Wout van Aert, der har været en af de helt store ryttere de seneste år, og han bliver interessant at følge.

HvadTour de France
Hvornår1.juli - 23. juli
HvorFrankrig
StreamTV2
OddsJonas Vingegaard 2.10, Tadej Pogacar 2.10, Jai Hindley 15.00

Van Aert jagter etapesejre i Tour de France

Den belgiske cykelrytter, Wout van Aert, er 28 år, og han kører til dagligt for Jumbo-Visma, hvor han er holdkammerat med den danske Tour-favorit, Jonas Vingegaard, der slås for at vinde løbet.

Belgieren har været en del af Jumbo-Visma siden 2019, og han har leveret nogle rigtig gode resultater i løbet af hans tid på holdet, hvor han især sidste år gjorde rigtig god reklame for sig selv i løbet.

Van Aert vandt nemlig tre etaper i løbet, hvor han også blev den mest angrebsivrige rytter, så der var ikke mange, der ikke fik øjnene op for ham sidste år. Han gjorde sig også bemærket i Paris – Nice og Criterium du Dauphine sidste år, så 2022 var generelt et ret godt år for den belgiske rytter.

Han har også gennem sin karriere vundet nogle flotte sejre i nogle af de store klassikere, da han både har vundet Milano -Sanremo, Amstel Gold Race og Strade Brianche. Han er også flere gange blevet belgisk mester i enkeltstart, og han har tidligere vundet Danmark Rundt.

Siden 2019 har van Aert i alt vundet ni etaper i Tour de France, og det skulle da også være mærkeligt, hvis der ikke venter endnu flere etapesejre på ham i årets løb, så det bliver ret spændende at følge ham, når Tour de France begynder.

Kommer til at køre på en anden måde

Belgieren vandt den grønne trøje i Tour de France i sidste sæson, og det var generelt et rigtig godt løb for ham, hvor han viste sig frem fra sin absolut bedste side.

Samtidig var van Aert også en uvurderlig hjælperytter for Jonas Vingegaard, der vandt løbet samlet, og løbet var så hårdt for belgieren, at han efterfølgende var helt færdig i flere uger, fordi han havde kørt sig helt ud.

Når dette års Tour de France er kørt færdig, venter der et VM ganske kort tid efter, og det betyder også, at van Aert kommer til at køre løbet på en anden måde, end han har gjort tidligere, har han allerede nu sået fast.

- Dette års Tour kommer jeg til at køre på en anden måde end sidste år, for der var jeg ikke længere menneske ugen efter. Hvis du afslutter Touren på normal vis, kan du blive bedre, fortæller van Aert, der altså har fokus på VM, der starter den 6. august.

- Det vil allerede gøre en kæmpe forskel velvidende, at der venter endnu et mål to uger senere. Tankegangen i Paris vil være meget anderledes, lyder det til slut fra ham.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter

Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder