Chelseas manager, Thomas Tuchel, fortryder ikke noget, efter hans hold tabte til Liverpool i finalen i Carabao Cuppen.
I weekenden mødtes Chelsea og Liverpool i finalen i Carabao Cuppen, og det blev et meget tæt opgør, der endte med at blive afgjort i straffesparkskonkurrence.
Forud for straffesparkskonkurrencen valgte Chelseas manager, Thomas Tuchel, at skifte ud på målmandsposten, da han tog Edouard Mendy ud, og satte Kepa Arrizabalaga ind, og den spanske målmand har før vist sig rigtig god på straffespark.
Spanieren fik da også en hovedrolle, det var bare en ærgerlig en af slagsen, da der gik 11 mål ind på ham, og han selv brændte det sidste spark, da Chelsea tabte med 11-10, men Tuchel fortryder ikke, at han tog den beslutning.
- Fodbold kan være et fantastisk spil, og det var det. Ingen bekymringer eller fortrydelser. Vi gav alt, og det var en fantastisk fodboldkamp. Romelus annullerede mål var en meget svær vurdering, og der er dårlige følelser omkring det, siger Tuchel.
- Man har brug for en smule held. Vi scorede tre gange og havde store chancer, hvilket de også havde. Uafgjort var et fair resultat, lyder det til slut fra manageren.
Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies