Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Opret konto
Sportsstadion
  1. Fodbold
  2. Premier League

Premier League - Fodbold: Tuchel er meget skuffet

Chelsea skuffede fælt i weekenden, da de tabte 4-1 til Brentford på hjemmebane, og klubbens manager, Thomas Tuchel, er ikke tilfreds.

Manchester City og Liverpool bliver ved med at køre parløb i toppen af Premier League. Begge hold hentede tre point i weekendens runde, så City holder fast i deres ene points forspring ned til Liverpool på andenpladsen.

De to klubber stormer derudaf, og der er ikke noget, der tyder på, at der er andre end de to med i dysten om det engelske mesterskab i denne sæson.

Holdene under de to kæmper derfor bare for at få de to resterende pladser i top fire, som giver adgang til Champions League i denne sæson, og det kan også godt nå at blive spændende.

Chelsea fik bank på hjemmebane

På Premier Leagues tredjeplads finder vi Chelsea, og de skulle i weekenden spille på hjemmebane mod Brentford, og her havde de fleste nok regnet med, at det ville give hjemmeholdet en stille dag på kontoret og tre point på kontoen.

Sådan endte det dog ikke helt for hjemmeholdet. De kom godt nok planmæssigt foran med 1-0 kort inde i anden halvleg, men herfra gik det galt for dem.

De efterfølgende ti minutter scorede Brentford nemlig tre gange, og et par minutter før tid scorede de et mål mere, og derfor tabte Chelsea noget overraskende med hele 4-1 hjemme mod Brentford.

Klubbens manager, Thomas Tuchel, hæfter sig da også ved de ti forfærdelige minutter, der fik knækket hans hold, så det gik helt galt.

- Vi mistede kontrollen i ti minutter. Vi var okay i første halvleg, havde en meget god start på anden halvleg og tog føringen. Måske troede vi, at det allerede var afgjort, og vi blev straffet på ti minutter, siger Tuchel til Sky Sports.

Indstillingen fra hans spillere sad ikke helt i skabet, og Tuchel mener, det kan have noget at gøre med, at der var mange af hans spillere, der havde været ude på opgave med deres landshold op til kampen.

- Generelt tillod vi for mange skud, og vi manglede energi. Vi så mentalt trætte ud, hvilket er normalt efter at have været rundt i verden, lyder det videre.

Chelsea blev straffet

Især defensivt så det skidt ud for Chelsea, efter de var kommet foran. Brentford lignede et hold, der gjorde, hvad de havde lyst til, og Chelsea var i en periode nærmest forvandlet til statister.

Den tyske manager havde absolut heller ikke regnet med, at hans hold gik ned på den måde, efter de var kommet foran, og han erkender også, at de på ingen måde forsvarede, som man kan kunne have forventet af dem.

- Ingen havde set det komme, især ikke efter at være kommet foran 1-0. Det var meget atypisk for os. Men vi holdt op med at forsvare. Vi var ikke opmærksomme nok på faren, vi var sløset i forsvaret og blev straffet.

- De fik det bedste ud af det i de 10 minutter. Lige efter deres tredje mål havde vi 10 minutter, hvor vi havde store, store chancer, og vi missede dem. De var heldige og kliniske nok til at få tre mål. Vi forsvarede ikke, som det er nødvendigt i Premier League, og blev straffet, slutter Tuchel.

Brentford har set godt ud på det seneste, og de har hentet gode resultater, og har slået et godt hul ned til nedrykningsstregen, så en faretruende nedrykning er kommet lidt på afstand på det seneste.

Åbner for kampen om tredjepladsen

De store hold i England har selvfølgelig ikke interesse i at spile om tredjepladser, men det er det, de andre end Manchester City og Liverpool kommer til i denne sæson.

Med nederlaget til Brentford har Chelsea åbnet lidt op for, at Arsenal kan komme ind i kampen om tredjepladsen for alvor, nu hvor der stadig er ni kampe tilbage.

Manchester United benyttede sig ikke af muligheden for at kunne true både Chelsea og Arsenal lidt mere i weekenden, da de spillede på hjemmebane mod Leicester. Her formåede de kun at hente et enkelt point, da de spillede 1-1, efter de var kommet bagud.

Fodbold betting

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies