Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Inter og Empoli tørner sammen i Serie A mandag aften.
  1. Fodbold
  2. Bundesliga

Tysk Super Cup: Bayern München møder RB Leipzig

Den tyske sæson går for alvor i gang denne weekend, hvor der bliver spillet tysk Super Cup mellem mestrene og pokalvinderne.

Hvert år spilles den tyske Super Cup, hvor de tyske mestre spiller mod de tyske pokalvindere, og i år er det et opgør mellem Bayern München og RB Leipzig.

I år bliver opgøret spillet på Bayern Münchens hjemmebane, Allianz Arena, og den kamp plejer altid at være en god optakt til at Bundesligaen starter igen, så nu er sæsonen for alvor ved at være i gang.

HvemBayern München - RB Leipzig
HvadTysk Super Cup
Hvornår12. august, kl. 20:45
HvorAllianz Arena
StreamTV3 Max
OddsBayern München 1.57, uafgjort 4.50, RB Leipzig 5.00

Kan RB Leipzig drille Bayern München igen?

Sidste gang de to hold mødte hinanden, var i slutningen af sidste sæson i Bundesligaen, og her leverede RB Leipzig et rigtig godt resultat, da de tog til Allianz Arena, og fik alle tre point med hjem efter en sejr på 3-1.

Hvis man kigger på de seneste fem indbyrdes kampe mellem de to hold, så er det dog Bayern München, der har klaret sig bedst. Udover det seneste nederlag så er en enkelt kamp også endt uafgjort, men så har Bayern München dog vundet tre kampe.

Bayern München kommer til kampen som tyske mestre, og den spilles også på deres hjemmebane, så det er selvfølgelig dem, der vil blive betegnet som favoritter i opgøret, men selvfølgelig er RB Leipzig ikke uden chance.

De kommer til kampen, fordi de vandt den tyske pokalturnering i sidste sæson. De spillede mod Frankfurt i pokalfinalen, og dem slog de med 2-0, hvor det var Christopher Nkunku og Dominik Szoboszlai, der scorede de to mål. Begge er blevet solgt til hhv. Chelsea og Liverpool her i sommerens transfervindue.

RB Leipzig sluttede som nummer tre i Bundesligaen i sidste sæson, hvor de havde fem point op til Bayern München på førstepladsen, så det er heller ikke fordi, der var så stor forskel på de to hold i den seneste sæson.

Sadio Mane er fortid i Bayern München

En af de spillere der i hvert fald ikke kommer til at spille kampen, det er Sadio Mane, der ellers kom til Bayern München sidste sommer, men han er allerede nu blevet solgt videre til Al Nassr.

Det blev til 38 kampe og 12 scoringer for Mane i den tyske storklub, inden de valgte at lade ham skifte her for nyligt, da der også har været nogle kedelige episoder, hvor han var indblandet.

Den tyske klubs CEO, Jan-Christian Dreesen, lægger da heller ikke skjul på, at det ikke gik, som man havde håbet i den tyske klub, og derfor er det bedst, at Mane er kommet videre igen.

- Vi vil gerne takke Sadio Mané for den seneste sæson. Det var helt sikkert ikke et nemt år for ham. Han blev skadet lige før VM, og han var ikke i stand til at deltage med Senegal, som han tidligere har ført til en triumf ved Africa Cup of Nations og VM-kvalifikationen. 

- På grund af den lange pause kunne han heller ikke få den indflydelse, som vi og han håbede på. Det er derfor, vi er kommet til den her fælles beslutning om, at han skal begynde et nyt kapitel i sin karriere og få en frisk start hos en ny klub, lyder det fra Dreesen.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder