AC Milans 2006-07 sæson vil altid blive husket som en historie om forløsning. Efter den hjerteskærende finale i 2005, hvor Milan smed en 3-0 føring mod Liverpool og tabte efter straffesparkskonkurrence, var holdet fast besluttet på at genvinde deres status som Europas bedste.
Under ledelse af Carlo Ancelotti, drevet af en magisk Kaká, og med erfarne veteraner i ryggen, sikrede Milan sig den ultimative hævn ved at slå Liverpool 2-1 i finalen i Athen og vinde deres syvende Champions League-titel.
Milans vej til triumfen var fyldt med udfordringer. Klubben var ramt af efterdønningerne af Calciopoli-skandalen, hvilket resulterede i en pointstraf i Serie A. På trods af dette formåede Milan at navigere gennem en krævende Champions League-turnering og vise deres klassiske europæiske storform.
Milan var i Gruppe H sammen med Lille, Anderlecht og AEK Athen. De sikrede sig en sikker førsteplads med tre sejre, to uafgjorte og et nederlag. Kaká viste allerede her, at han var i gang med en sæson, der ville gøre ham til verdens bedste spiller.
1/8-finale: AC Milan vs. Celtic (1-0 samlet)
Efter et målløst første opgør i Glasgow havde Milan svært ved at nedbryde Celtics forsvar i returkampen på San Siro. Det krævede forlænget spilletid, før Kaká tog sagen i egen hånd, sprintede forbi flere forsvarsspillere og scorede kampens eneste mål.
Kvartfinale: AC Milan vs. Bayern München (4-2 samlet)
Efter 2-2 hjemme i Milano var presset stort på Milan forud for returkampen i München. Men en stærk præstation sikrede en 2-0 sejr med mål fra Clarence Seedorf og Filippo Inzaghi, hvilket sendte Milan videre til semifinalen.
Semifinale: AC Milan vs. Manchester United (5-3 samlet)
Mod Manchester United i semifinalen spillede Kaká en af sine bedste kampe nogensinde. Milan tabte 3-2 på Old Trafford trods to mål af brasilianeren, men i returopgøret leverede holdet en af de mest dominerende præstationer i klubbens historie. Kaká, Seedorf og Gilardino scorede i en imponerende 3-0 sejr, der sendte Milan til finalen i Athen for en revanche mod Liverpool.
Finalen: AC Milan vs. Liverpool (2-1)
To år efter nederlaget i Istanbul fik Milan chancen for at tage hævn over Liverpool. Denne gang spillede de med større taktisk disciplin og kontrol.
Første halvleg:
Milan kom foran lige før pausen, da Andrea Pirlos frispark blev afrettet af Filippo Inzaghi og gik i mål.
Anden halvleg:
Inzaghi viste sig igen som manden for de store kampe, da han i det 82. minut modtog en perfekt stikning fra Kaká, rundede Liverpools målmand Pepe Reina og scorede til 2-0. Liverpool fik reduceret i det 89. minut via Dirk Kuyt, men Milan holdt stand og sikrede sig en mindeværdig sejr.
Kaká – Turneringens store stjerne
Kaká var Milans ubestridte leder i angrebet og turneringens topscorer med 10 mål. Hans utrolige driblinger, præcise afslutninger og evne til at afgøre kampe gjorde ham til verdens bedste spiller i 2007, hvor han fortjent vandt Ballon d’Or.
Filippo Inzaghi – Den ultimative målræv
Inzaghi var kendt for sin utrolige målnæse og evne til at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hans to mål i finalen cementerede hans status som en af Champions Leagues største målscorere nogensinde.
Andrea Pirlo – Midtbanens dirigent
Pirlo var hjertet på Milans midtbane. Med sin præcise pasningsevne styrede han spillets tempo og var afgørende for holdets offensive flow.
Clarence Seedorf – Den erfarne leder
Seedorf, der allerede havde vundet Champions League med Ajax og Real Madrid, leverede en række store præstationer, især i knockout-fasen, hvor han var kampafgørende mod Bayern München og Manchester United.
Paolo Maldini – Den evige kaptajn
Selv i en alder af 38 var Maldini en klippe i forsvaret. Hans lederskab og defensive stabilitet sikrede, at Milan forblev solide gennem turneringen.
Gennaro Gattuso – Krigeren på midtbanen
Gattuso bidrog med uovertruffen energi og hårdhed. Hans evne til at lukke ned for modstandernes playmakere og hans uophørlige fight var en af nøglerne til Milans sejr.
Dida – Den pålidelige målmand
Den brasilianske keeper blev ofte kritiseret, men han leverede afgørende redninger undervejs i turneringen, særligt i knockout-kampene.
Carlo Ancelotti viste endnu engang sin taktiske snilde og evne til at få det bedste ud af sine spillere. Han skabte en perfekt balance mellem rutinerede stjerner og unge talenter og sørgede for, at Milan gik ind til finalen med en vindermentalitet.