Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
GÅ TIL bet365 Sport
Arsenal
  1. Fodbold
  2. UEFA Champions League

UEFA Champions League: Arsenal møder Real Madrid

Der er en meget interessant kamp på programmet i kvartfinalen i UEFA Champions League, når Arsenal og Real Madrid skal op imod hinanden.

Der er kun otte hold tilbage i UEFA Champions League, hvor vi nu er kommet til kvartfinalerne, hvor der er lagt op til nogle rigtig spændende kampe her i løbet af midtugen.

Det handler om at få et godt udgangspunkt, når Arsenal og Real Madrid i denne midtuge spiller mod hinanden i den første af de to kvartfinaler i UEFA Champions League.

Spændende kamp i vente

Arsenal leverede et rigtig flot ligaspil i UEFA Champions League, og derfor sikrede de sig direkte avancement til ottendedelsfinalen, mens en del andre hold måtte ud i 16-delsfinalen i turneringen også.

I ottendedelsfinalen skulle Arsenal op imod PSV Eindhoven, hvor de startede med at spille mod hinanden i Holland, og her vandt Arsenal meget sikkert med hele 7-1, inden de i returkampen hjemme i England spillede 2-2, og så gik den engelske storklub videre med en meget sikker samlet sejr på hele 9-3.

Derfor er Arsenal nu kvalificeret til kvartfinalen, hvor de skal op imod Real Madrid, der var oppe imod Manchester City i 16-delsfinalen, hvor de startede med at vinde 3-2 i England, inden det blev til en sejr på 3-1 hjemme i Spanien i returkampen, så det blev til en samlet sejr på 6-3 til den spanske storklub.

I ottendedelsfinalen skulle Real Madrid op imod rivalerne fra Atletico Madrid, og her startede Real Madrid med at vinde med 2-1 på hjemmebane, inden Atletico vandt returkampen. Derfor skulle de helt ud i straffesparkskonkurrence, før Real Madrid sikrede sig sejren, der betyder, at de nu står i kvartfinalen mod Arsenal.

Sidste gang Arsenal og Real Madrid spillede mod hinanden, var tilbage i 2019, hvor det blev til en sejr til Real Madrid, og i alt har de to hold spillet fire kampe mod hinanden, hvor det også er blevet til to sejre til Arsenal og en enkelt uafgjort.

Arteta regner med en spændende sommer

Der er for nyligt kommet en ny sportsdirektør ind hos Arsenal, da den engelske storklub har valgt at ansætte Andrea Berta som manden på den post.

Der har været nogle forskellige historier om, at den nye sportsdirektør kan få travlt i transfervinduet den kommende sommer, og nu fortæller klubbens manager, Mikel Arteta, også, at der kommer til at ske nogle ting i det kommende transfervindue.

- Det bliver stort (en stor sommer), og vi er meget spændte på det. Vi vil gerne øge truppens dybde og tilføre den kvalitet og de færdigheder, vi har brug for til at tage det næste skridt, lyder det fra den spanske manager.

Allerede i januars transfervindue var der spekulationer om, at Arsenal kunne hente en ny angriber til klubben, men det skete ikke, så der er forventninger om, at der kommer en ny ind på holdet til sommer.

Efter Berta er kommet ind som ny sportsdirektør har der været historier om, at den svenske angriber, Viktor Gyökeres, er hans førsteprioritet at hente ind på positionen, når transfervinduet åbner.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder