Gå til indhold
spillemyndigheden Ansvarsfuldt spil
Aston Villa
  1. FODBOLD
  2. UEFA CHAMPIONS LEAGUE

UEFA Champions League: Aston Villa mod Celtic

Der er britisk brag på programmet i UEFA Champion League, når Aston Villa og Celtic tørner sammen i denne runde.

Der er kun en enkelt runde tilbage af ligaspillet i UEFA Champions League, og nu skal det for alvor afgøres, hvem der skal videre i turneringen, og hvem der trækker nitten.

Både Aston Villa og Celtic er videre i UEFA Champions League inden deres indbyrdes møde, men englænderne kan stadig nå at spille sig direkte videre til ottendedelsfinalen i turneringen.

Går Aston Villa direkte i ottendedelsfinalen?

I sidste uge spillede Aston Villa på udebane mod Monaco i UEFA Champions League, og her måtte englænderne tage hjem uden point, da de blev besejret med 1-0, og de har nu kun en enkelt sejr i deres seneste fire kampe i turneringen.

Efter syv runder har Aston Villa hentet fire sejre, en enkelt uafgjort og to nederlag, hvilket har kastet 13 point af sig. Det placerer dem som nummer ni i tabellen, hvor de har samme antal point som Bayer Leverkusen på den 8. plads, der giver en direkte billet til ottendedelsfinalen.

I denne runde skal Aston Villa spille på hjemmebane mod Celtic, og de skotske gæster kommer til kampen med tre point i bagagen fra deres seneste kamp, hvor de i sidste uge vandt med 1-0 hjemme mod Young Boys, og de er nu ubesejrede i deres seneste fem kampe i UEFA Champions League.

For Celtic er det blevet til tre sejre, tre uafgjorte og et enkelt nederlag i de syv kampe, de har spillet indtil videre i Uefa Champions League, og med 12 point ligger de nummer 18 i tabellen. De er sikret at slutte i top 24, som går videre i turneringen.

Aston Villa og Celtic har ikke tidligere mødt hinanden, så det bliver første gang, det kommer til at ske. Aston Villa har mest at spille for, men det bliver spændende at se, hvordan opgøret mellem de to britiske hold forløber.

Schmeichel er glad i Celtic

Forud for denne sæson skiftede den danske målmand, Kasper Schmeichel, til den skotske storklub Celtic, som hentede ham på en fri transfer, da han var på jagt efter en ny klub.

Den 38-årige Schmeichel fik i første omgang en kontrakt på en enkelt sæson, men for nyligt valgte han at skrive under på en ny kontrakt, der i denne omgang holder ham i klubben frem til sommeren 2026.

Hos Celtic arbejder den danske målmand igen sammen med Brendan Rodgers, som også var træner for Leicester, da han spillede for den engelske klub, og generelt er Schmeichel bare rigtig glad for at være i Celtic. Det lægger han ikke skjul på.

- Jeg har fået en fantastisk velkomst og har elsket hvert minut indtil videre i Celtic. Jeg ser meget frem til den næste periode i denne fantastiske fodboldklub. Vi har allerede haft succes i denne sæson, og alle i klubben er fokuseret på at levere mere. 

- Det har været fantastisk at arbejde igen med manageren og at være en del af sådan et fremragende omklædningsrum, og jeg vil gerne være en del af dette fremover, lød det fra Schmeichel, efter han forlængede sin kontrakt med Celtic.

Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.

Relaterede artikler

bet365 bruger cookies

Vi bruger cookies til at levere en bedre og mere personlig service. For mere information, se vores Regler om cookies

Ny hos bet365? Få dine væddemålskreditter Opret

Kvalificerende indbetaling kræves. Gevinster er eksklusive indsats for væddemålskreditter. Regler, tidsbegrænsninger og undtagelser gælder