Der er lagt op til et ret interessant opgør i UEFA Champions League, hvor Benfica og Monaco kæmper om at komme videre.
Vi er kommet til 16-delsfinalerne i UEFA Champions League, hvor der er nogle meget spændende kampe på programmet, og det handler om at spille sig videre til turneringens ottendedelsfinaler.
Benfica og Monaco er begge opsatte på at få en plads i ottendedelsfinalen i UEFA Champions League, så det kan godt blive et dramatisk opgør mellem de to klubber over to kampe.
Benfica fik en rigtig fin afslutning på ligaspillet i UEFA Champions League, da de i den sidste kamp spillede på udebane mod Juventus, hvor de tog alle tre point med hjem efter en sejr på 2-0.
Den sejr var med til, at portugiserne kom op på fire sejre i de otte kampe i ligaspillet, hvor det også blev til en enkelt uafgjort og tre nederlag. De fik skrabet 13 point sammen, og det placerede dem som nummer 16 i tabellen, hvor de fik spillet sig videre til 16-delsfinalerne.
Her skal Benfica op imod den franske storklub Monaco, og de kommer til Portugal med en skidt afslutning på deres ligaspil i turneringen. De spillede nemlig på udebane mod Inter i deres sidste kamp, og her måtte de rejse hjem uden point i bagagen, da de blev slået med 3-0 af italienerne.
Ligesom for Benfica så blev det også til 13 point til Monaco, der dog havde en dårligere målscore, så franskmændene sluttede som nummer 17 i tabellen. Der var dog stadig to point ned til nummer 25, der ikke gik videre, så det var aldrig rigtig i fare for dem.
Benfica og Monaco har mødt hinanden tidligere i UEFA Champions League i denne sæson, hvor Benfica vandt med 3-2 på udebane. De to hold har i alt mødt hinanden fire gange før, og her er det blevet til tre sejre til Benfica, mens en enkelt kamp er endt uafgjort.
Den danske angriber Mika Biereth tog et pænt skridt i januars transfervindue, da han skiftede til den franske klub Monaco, hvor han har fået en god start på tilværelsen.
Han har bl.a. allerede scoret et hattrick for klubben, da han sørgede for, at de vandt 4-2 over Auxerre, hvor de ellers var bagud med 2-1, og han fik stor ros af klubbens træner, Adi Hütter, for den præstation.
- Han viste i dag, at han er en rigtig god afslutter. Det ligger i hans natur. Han scorer ikke kun lette mål. Han elsker at løbe og kæmpe for bolden. Lige nu har han en stor indflydelse med fire mål på tre kampe.
- Han er uselvisk og spiller godt sammen med sine holdkammerater. Han er virkelig speciel, og han er faldet godt til. Men der kommer mange flere kampe, og han skal forblive fokuseret, lyder det fra træneren.
Den 21-årige danske angriber har skrevet under på en kontrakt med Monaco, der holder ham i den franske klub frem til sommeren 2029 indtil videre.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.