Club Brugge og Atalanta skal ud i et spændende opgør i UEFA Champions League, hvor de spiller om en plads i ottendedelsfinalen.
Vi er kommet til 16-delsfinalerne i UEFA Champions League, hvor der er nogle meget spændende kampe på programmet, og det handler om at spille sig videre til turneringens ottendedelsfinaler.
Der er lagt op til et spændende opgør i Belgien, når Club Brugge og Atalanta skal ud i to opgør, hvor den samlede vinder får en plads i ottendedelsfinalen i UEFA Champions League.
Club Brugge fik en lidt skidt afslutning på ligaspillet i UEFA Champions League, hvor de spillede på udebane mod Manchester City, og tabte med 3-1, og de sluttede derfor af med to kampe i træk uden sejr.
Det var ved at få stor betydning for Club Brugge, der var under pres i forhold til at komme videre i turneringen, men med 11 point nåede de lige nøjagtig at slutte på den 24. plads, der var den sidste, der gav videre avancement, og det var kun grundet en bedre målscore, at de kom med videre.
Nu skal den belgiske storklub ud i 16-delsfinalen mod Atalanta, der kommer med et enkelt point i bagagen fra deres seneste kamp i ligaspillet, hvor de spillede 2-2 på udebane mod Barcelona, og de sluttede af med to kampe i træk uden nederlag.
Atalanta kunne have sikret sig direkte avancement til ottendedelsfinalen med en sejre i den sidste runde, der kunne have spillet dem ind i top otte, men de måtte tage til takke med 9. pladsen med deres 15 point, og de skal derfor ud i 16-delsfinalen nu.
Club Brugge og Atalanta har ikke tidligere mødt hinanden, så det bliver spændende at se, hvordan de to hold står i forhold til hinanden. De to mandskaber har ikke noget at kigge tilbage på med indbyrdes møder, så nu bliver det altså en første gang mellem holdene.
I slutningen af vinterens transfervindue var Atalanta aktive, hvor de forstærkede holdet med Daniel Maldini, som de har købt hos ligarivalerne fra Monza på en permanent aftale.
Den 23-årige offensivspiller er søn af den legendariske italienske forsvarsspiller, Paolo Maldini, og han har indtil videre også selv spillet to kampe for det italienske landshold, og hans muligheder for flere kampe på landsholdet bliver nok ikke dårligere af, at han er skiftet til Atalanta.
I denne sæson spillede Maldini 21 kampe for Monza, inden han skiftede til Atalanta, og her blev det til tre scoringer og en enkelt assist fra den offensive profil.
Hos Atalanta kommer Maldini til at kunne tilføje noget bredde til holdet, og de har i første omgang skrevet kontrakt med ham indtil sommeren 2029, så han får i hvert fald nogle sæsoner til at vise sig frem i den italienske storklub de kommende år.
Daniel Maldini har tidligere været i AC Milan, hvor han dog ikke slog igennem, og han har også været ude på nogle forskellige lejeaftaler tidligere. Det skridt han har taget nu til Atalanta, er det største i hans karriere.
Alle statistikker er aktuelle på tidspunktet for artiklens publicering. Der tages forbehold for ændringer frem mod kampstart, f.eks. ligaplacering og lignende.